Grønlandske Børn udpeger ny sekretariatsleder
Grønlandske Børn har ansat Julie Lynge, der fra 1. april skal være ny sekretariatsleder i Nuuk.
Julie Lynge har siden 2015 været ansat i Kommuneqarfik Sermersooq.
Privatfoto
Julie Lynge kommer fra en stilling som afdelingsleder for Kultur- og eventafdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq, hvor hun har været siden 2015.
Det var muligheden for at kombinere erfaring med administration og ledelse med dét, der optager Julie Lynge allermest, nemlig børnene, der fik Julie Lynge til at søge stillingen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Grønlandske Børn.
- Jeg brænder for at være med til at skabe en positiv forandring for børn i Grønland. Det er noget, jeg har været optaget af længe, og som kun er blevet styrket efter, at jeg selv er blevet mor til tre plejebørn, fortæller Julie Lynge, hvis stærkeste redskaber bliver erfaringen fra Kommuneqarfik Sermersooq.
- Jeg tror, at man skal have hjerteblod for at påtage sig sådan en stilling, og det har jeg. Men ud over dét, håber jeg, at jeg kan bruge min administrative erfaring til at gøre sekretariatet i Nuuk endnu stærkere og skabe endnu mere synlighed om de meget stærke indsatser, Grønlandske Børn står for i hele Grønland.
Stormvarsel for Tasiilaq DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...