Grønlandske børn i Danmark fjernes langt oftere

Syv gange så mange grønlandske børn i Danmark bliver fjernet fra forældrene som etnisk danske børn, skriver Kristeligt Dagblad.

I alt var 134 børn og unge ud af 1879, som er født i Grønland og bor i Danmark, anbragt uden for hjemmet i Danmark ved udgangen af 2019. Det svarer til syv procent, mens tallet for etnisk danske børn blot er én procent, viser et notat offentliggjort af Social- og Indenrigsministeriet i december.

Markant flere

Hos børn med ikke-vestlig baggrund ligger tallet for anbringelse uden for hjemmet en smule højere end hos etnisk danske børn. 2,3 procent piger bliver anbragt uden for hjemmet i Danmark, og 2,6 procent drenge, viser en rapport fra Rockwool Fonden, der udkom i 2020.
Selvom der skal tages det forbehold, at der kan være kommet flere børn siden 2019, passer det markant højere tal for grønlandske børn med de kendte årsager til anbringelse, forklarer tidligere lektor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet Marianne Skytte, der har forsket i etnicitets betydning for anbringelser.

Hun underviser i dag på socialrådgiveruddannelsen på universitetet i Nuuk.

- Årsagen er, at for eksempel enlige forældre, der er uden uddannelse og står uden for arbejdsmarkedet, er i risiko for et begrænset socialt netværk, og det er noget af det, der gør det mere vanskeligt at være forælder, siger hun.

Marianne Skytte henviser til en rapport fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, fra 2015, der kortlagde levevilkår for grønlændere i Danmark.

Socioøkonomiske faktorer

Her lød konklusionen, at grønlandske børn blev fjernet hyppigere end danske på grund af en række socioøkonomiske faktorer.

Herboende grønlændere er nemlig som gruppe dårligere stillet, når det kommer til blandt andet indkomst og hjemløshed. Også når det kommer til beskæftigelse, var der stor forskel på de to grupper, hvor rapporten fra 2015 slog fast, at 35 procent af 25-60-årige grønlændere i Danmark var i beskæftigelse, mens det gjaldt 80 procent af danskerne.

- Det er de indikatorer for sårbarhed, der gør, at børn bliver anbragt uden for hjemmet, siger Marianne Skytte og tilføjer, at det ikke er, fordi grønlændere skal ses som dårligere forældre, men at de er i bunden af samfundet.

Marianne Skytte efterlyser samtidig, at Danmark tager bedre hensyn til sprog, etnicitet og religion, når kommuner anbringer børn med anden etnisk baggrund. I FN’s Børnekonvention lyder det, at barnet har ”ret til at leve i overensstemmelse med sin egen kultur og til at praktisere sin egen religion og sit eget sprog i lande, hvor de tilhører etniske, religiøse eller sproglige mindretal”.

Problemer i familierne

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) mener, at det højere tal for anbringelser af grønlandske børn i Danmark er et udtryk for, at der ”desværre er problemer i nogle familier med grønlandsk baggrund".

- Børn har ret til at vokse op i kontakt med deres kultur, men den første og vigtigste opgave er at sikre, at de ikke vokser op i hjem med vold eller omsorgssvigt, siger Astrid Krag og uddyber:

- Det betyder ikke, man ikke skal være opmærksom på, hvordan man sikrer den bedste anbringelse for de børn, der skal fjernes. Det betyder, at vi tager højde for deres baggrund, om det så er børn med dansk eller grønlandsk baggrund.

Penge afsat til analyse

På årets finanslov er der afsat 1,2 millioner kroner til at foretage en analyse af tvangsfjernelser af grønlandske børn i Danmark og deres efterfølgende trivsel. Først herefter vil Astrid Krag vurdere, om der er behov for yderligere tiltag.