Grønlandske børn går sultne i seng

I Grønland lever hvert 11. barn i fattigdom, viser ny rapport. Det betyder afsavn af både mad og tøj. Børn, som går sultne i seng, eller får småjobs, så de kan bidrage til familiens økonomi er langt fra et ukendt fænomen i Grønland, skriver Ritzau, som rigtig mange danske aviser citerer i dag.

Rapporten fra Videnscenter om Børn og Unge (MIPI) blev offentliggjort i går og viser, at ni procent af de børn i Grønland lever i såkaldt relativ fattigdom.

Det er langt flere end i de øvrige nordiske lande, hvor det gælder for 3-4 procent af børnene. Fælles for børnene er, at de lever i familier, der har mindre end 50 procent af en gennemsnitsløn at gøre godt med hver måned.

Fattigdommen betyder, at børnene mangler helt basale fornødenheder så som mad og tøj, fortæller antropolog Sissel Lea Nielsen, som er en af forfatterne bag rapporten: Fattige børn i Grønland.

- Overordnet kan man se, at disse børn oplever en række materielle og sociale afsavn i hverdagen. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at forældrene ikke har råd til at lade børnene deltage i fritidsaktiviteter og socialt liv på lige fod med andre børn. Men det drejer sig også om helt basale fornødenheder, så som mad og tøj, siger Sissel Lea Nielsen til Ritzau.

Hun har været hovedforfatter på rapportens første del, som blev offentliggjort i maj. Her blev familier, som modtager sociale ydelser - også kaldet trangsvurderet hjælp - interviewet om deres situation. 39 procent af de grønlandske børns familier får trangsvurderet hjælp.

- Børnene tackler fattigdommen på meget forskellige måder. Der er nogen, som forsøger at få et fritidsjob, så de kan hjælpe familien økonomisk og skaffe mad på bordet. Der er også den gruppe af børn, som håndterer situationen mere passivt. Mange af disse børn oplever apati i forhold til fremtiden - de har simpelthen ingen drømme for fremtiden, siger Sissel Lea Nielsen.

Kirsten Ørgaard er forstander på værestedet Mælkebøtten i Nuuk, som er et tilflugtssted for udsatte børn og unge. Og hun er slet ikke overrasket over de høje fattigdomstal.

- Jeg har arbejdet som psykolog i over 15 år i Grønland, og i mit arbejde har jeg set megen fattigdom blandt børn. Det er først nu, der er sat tal på omfanget, men overrasket, nej det vil jeg ikke sige, jeg er, lyder det fra forstanderen.

Ifølge Kirsten Ørgaard skyldes fattigdommen, at Grønland de seneste 50 år har været igennem en hurtig samfundsmæssig udvikling - fra den traditionelle fisker- og fangerkultur til et stadigt mere internationalt samfund - og det har haft nogle menneskelige og sociale omkostninger, som blandt andet har resulteret i store sociale problemer, omsorgssvigt af børn og unge og fattigdom for udsatte grupper.

- Her i Nuuk ser jeg børn, der mere eller mindre lever på gaden og søger sammen med andre børn i samme situation, hvor de hjælper hinanden med at overleve. Det er sultne børn, børn der ikke er klædt på til årstiden, og børn der ofte er overladt til sig selv, siger Kirsten Ørgaard.

Hun mener, at forældrenes egne sociale problemer kombineret med alkoholmisbrug ofte er den direkte og synlige årsag til, at mange børn ikke trives i Grønland.