Gå til hovedindhold

En grønlandsk præst skal tale grønlandsk

- Præsten skal selvfølgelig kunne tale grønlandsk, påpeger Siumuts Doris Jakobsen. Det indskærper hun over for kirkeminister Manu Sareen

Efter Århus Stift har ytret, at det ikke nødvendigvis vil ansætte en grønlandsktalende præst i den nyoprettede stilling som præst for grønlændere i Danmark, mener Doris Jakobsen, folketingsmedlem for Siumut, at det er nødvendigt at indskærpe over for kirkeminister Manu Sareen, Radikale, at en grønlandsk præst naturligvis skal kunne mestre det grønlandske sprog:

- Stillingen er jo netop oprettet, fordi grønlændere i Danmark oplever sproglige problemer i deres forhold til kirken. Især er det et problem i forhold til præstens rolle som sjælesørger, hvor det at tale dansk kan begrænse eller helt forhindre en fungerende kommunikation. Netop derfor er det fuldstændig afgørende, at den kommende præst behersker grønlandsk. Alt andet er jo nærmest absurd i denne sag, siger Doris Jakobsen.

Læs også: Grønlandsk præst på vej i Danmark

Hvis der ikke kommer nogen ansøgninger fra præster, der behersker grønlandsk, forslår Doris Jakobsen, at Kirkeministeriet bevilger midler til flytning af bohave for ansøgere fra Grønland.

- Vi har stadig ubesatte præstestillinger i Grønland, men så vidt jeg er oplyst, er der dækning for alle borgere. Selvom det vil være optimalt at finde en grønlandsktalende præst i Danmark, kan det være nødvendigt i første omgang at tiltrække en ansøger fra Grønland, siger Doris Jakobsen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER