Grønlandsk kvinde efterlyst i Danmark

Midt- og Vestjyllands Politi har bedt offentligheden om hjælp til at finde en 52-årig kvinde

Offentliggjort

52-årige Augusta, der bor i Thyholm, er sidst set på banegården i Aarhus den 4. juni.

Nu er hun efterlyst af Midt- og Vestjyllands Politi, skriver stiften.dk på deres hjemmeside.

- 52-årige Augusta forlod sin bopæl på Sønderlandsgade i Thyholm den 3. juni 2018 og er ikke set siden den 4. juni 2018 på banegården i Aarhus, hvor hun formodentlig steg på et tog i retning mod Fredericia, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

- Augusta forstår dansk, men har ikke selv noget sprog, ligesom hun har brug for hjælp til at tage vare på sig selv.

Hun beskrives som 150-155 cm. høj, almindelig af bygning og med sort pagehår. Hun er muligvis iført sorte shorts, en lyserød/lilla T-shirt og sandaler, og hun har en karakteristisk gang, oplyser politiet også.

Powered by Labrador CMS