Grønlandsk film vises på dansk filmfestival

Inuk Silis Høeghs kunstfilm ”The Green Land” vises i dag på den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX.

Inuk Silis Høegh, The Green Land
Inuk Silis Høegh, The Green Land
Inuk Silis Høegh, The Green Land
Inuk Silis Høegh, The Green Land

En årelang kunstfilmprojekt resulterer nu i en snigpremiere på den danske dokumentarfilmfestival CPH;DOX. Inuk Silis Høeghs kunstfilm, ”The Green Land”, der handler om den grønlandske natur i en rivende udvikling, skal for første gang vises på det store lærred i aften klokken 21.30 dansk tid.

Det oplyser Inuk Silis Høegh i en pressemeddelelse.

Filmen er produceret i samarbejde med Emile Hertling Peronard for produktionsselskabet Anorâk Film.

- Jeg er rigtig letter over, at CPH:DOX, som er en af verdens førende filmfestivaler, har ønsket at vise ”The Green Land”, selvom vi stadig laver små justeringer i lyd og billede, siger Inuk Silis Høegh.

- Udtagelsen har givet os en chance for at opleve filmen sammen med et publikum, selvom det var på et hængende hår med genåbningen af biograferne, siger han.

Torsdag åbnede biograferne i Danmark efter omkring fem måneders nedlukning. Det har fået CPH:DOX til at udvide filmfestivalen med to uger, så der er plads til flere film.

Fem års arbejde

Filmen er blevet til i samarbejde med lydkunstner Jacob Kirkegaard. Og sådan skriver han på sit Facebookside:

- Mit samarbejde med Inuk (Silis Høegh, red.) har strakt sig over fem år og inkluderet to magiske feltoptagelser i Grønland, hvor jeg ikke kun optog kælvende isbjerge og gletsjere men også sten, planter, rødder, blomster, grene, ild og vind.

Under arrangementet lørdag aften får publikum mulighed for at møde både Jacob Kirkekaard og Inuk Silis Høegh, som deltager via skype fra Nuuk i en samtale med Emile Herling Peronard.

Inuk Silis Høegh oplyser, at filmen ”The Green Land” vil blive vist i Grønland i sin færdige udgave senere på året.

Læs mere om filmen her:

Powered by Labrador CMS