Grønlandsk balancegang under klimatopmøde

Efter planen skulle udkastet til en ny klimaaftale senest vedtages fredag, men det er blevet skudt et døgn, fortæller nyhedsbureauet AFP.

Som en del af den danske delegation forsøger naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq i øjeblikket at fremme Grønlands sag under klimatopmødet.

Det foregår i Paris og er den 21. udgave. Ambitionen bag COP21 er at undgå en gennemsnitlig to graders temperaturstigning. Overskrides det kritiske tippepunkt får kloden hedeslag. Resultatet er uoprettelige skader og uoverskuelige klimaforandringer.

Dobbeltroller
Verdenshavnene risikerer at stige seks-syv meter, og vejret vil byde på en øget frekvens af orkaner og kraftigt nedbør. Men bestræbelserne på at skabe en fælles front og få lavet en ny klimaaftale besværliggøres blandt andet af, at under klimatopmøderne er landene stadig opdelt i i- og ulande, alt efter hvilken status de fik tildelt tilbage ved det første klimatopmøde i 1995. Dette skaber nogle dobbeltroller.

Lider mest
På den ene side fremhæver mange ulande, at de lider mest under klimaforandringerne med tørke eller oversvømmede områder. Et nyt studie publiceret i Nature anslår ligefrem, at temperaturstigningerne vil medføre massive forandringer fra de varmere egne af verden til de køligere egne. Mellemøsten, Afrika, Asien og Sydamerika bliver hårdest ramt. Omvendt står Canada og de fleste europæiske lande til at nyde øget værdivækst ved varmere temperaturer.

Læs: Vittus tyr til samme strategi som Kina og Indien

Synderne
Mange ulande mener derfor, at de på grund af denne klimauretfærdighed skal kompenseres. Det er trods alt ilandene, som er skyld i klimaforandringerne, da de historisk set har afbrændt flest fossile brændstoffer til at gennemgå deres industrielle omstilling og opnå en høj levestandard, lyder argumentationen.

Højere levestandard
Men på den anden side plæderer ulandene samtidig for, at de skal have lov til at bruge flere fossile brændsler end ilandene, hvis de skal kunne opnå en tilsvarende levestandard. For trods teknologiske landvindinger inden for solceller og vindkraft er det fortsat meget billigere at brænde kul og olie af.

Kun en tredjedel
FN’s klimapanel har fastslået, at vi kun kan tillade os at brænde en tredjedel af de allerede kendte reserver af fossile brændsler af, hvis vi skal bremse klimaforandringerne. Denne tredjedel vil ulandene altså forsøge at reserve en klimapolitisk ret til.

Er Grønland et uland?
Bør Grønland så også betragtes som et uland i denne sammenhæng?

Det afhænger helt af øjnene, der ser, fordi der eksisterer ingen nagelfast definition.

- Det er svært for Grønland at indtage en position og markere sig sammen med udviklingslande på grund af Grønlands efterhånden ret høje levestandard i en global kontekst, geografiske placering og kontrasten til hele den grønlandske selvforståelse som værende et moderne land, påpeger Lill Rastad Bjørst, adjunkt ved Centre for Innovation and Research in Culture and Learning in the Arctic på Aalborg Universitet.

Læs: Fælles klimaerklæring: Arktis har ret til udvikling

Accelererende krise
Lill Raastad Bjørst skrev sin ph.d.-afhandling om Grønlands rolle i de internationale klimaforhandlinger. Personligt mener Lill Rastad Bjørst ikke, at Grønland er et uland, men fremhæver samtidig, at klassificeringen som i- eller uland må anses som et ubesvaret spørgsmål, når konteksten er de internationale klimaforhandlinger.

Mindre ansvar
- Det vil til stadighed være til forhandling i det omfang, at den krise om menneskets påvirkning af miljøet, som vi står midt i, er accelereret som følge af Vestens voksende industri de sidste 300 år. Når grønlandske politikere kalder Grønland et uland i henhold til klimaspørgsmålet, henviser de altså til det, der i Kyotoprotokollen bliver omtalt som et ”fælles, men differentieret ansvar”, hvor udviklingslandene tillægges et mindre ansvar i forbindelse med CO2-reduktionsmål, siger Lill Rastad Bjørst.

Læs: Rejser til Paris selvom vi ikke er med i klimaaftale

Ser mulighederne
I sin ph.d-afhandling foretog hun 45 udførlige interviews med grønlandske politikere, embedsfolk, almindelige borgere og internationale repræsentanter for Grønland.

Hun hæfter sig ved, at mens inuit i Canada og Alaska i højere grad opfatter sig selv om ofre for klimaforandringerne, fokuserer Benjamin og Sakæus mere på de nye muligheder, der kan resultere i industri og fremgang.

- Selvstyret er meget fokuseret på, hvilke muligheder det giver at få adgang til mineraler, og at flere isfri dage på havet vil gøre det nemmere at komme til olie. De er påvirket negativt og positivt af forandringerne. Så offerrollen kan opleves meget stereotyp, forklarer Lill Rasted Bjørst.

Læs: Overblik: Her står slåskampene på klimatopmødet i Paris

Læs mere om Grønlands dobbelte strategi under klimatopmøderne i Sermitsiaq nummer 50. Du kan købe avisen i din lokale butik eller klikke på linket under denne artikel

Sermitsiaq Uge 50 2015

Klik her for at læse