Grønlandsk armbryder hiver guld og sølv hjem
Mikkel Andersen har netop deltaget til i en turnering i armbrydning i Danmark, Rage Cup. Han kommer hjem med to guld- og en sølvmedalje. Nu gør han sig klar til EM i armbrydning.
35-årige Mikkel Andersen drager snart hjem med to guld- og en sølvpokal efter en turnering i armbrydning i Danmark.
Det er Rage Armwrestling i Danmark, der har arrangeret turneringen lørdag den 22. april, hvor konkurrenter fra Danmark, Sverige, Polen, Færøerne, Georgien og Grønland deltog.
- Jeg deltog til turneringen for at vurdere mit eget niveau i armbrydning. Jeg har trænet op til turneringer længe, og havde et ønske med at se, hvor langt jeg er nået. Jeg er tilfreds med mine resultater, fortæller Mikkel Andersen, der deltog til turneringen under det grønlandske flag.
Næste skridt er EM
Mikkel Andersen skal nu forberede sig op til EM i armbrydning, som finder sted i Finland i maj.
- Jeg føler, at jeg er klar til EM. Jeg håber at være blandt top-5 blandt deltagerne og i bedste fald hive en medalje hjem. Men EM er en hård turnering på højt niveau, hvor flere europæiske lande deltager. Det bliver spændende, siger han.
Elite Sports Greenland, Qarsoq Tegnestue, Pilemand og Sannassisoq ApS har sponsoreret hans kommende deltagelse i EM. Mikkel Andersen påpeger dog, at deltagelse i turneringer og mesterskaber er dyre.
- Det ville være fint med flere sponsorater, da jeg oftest selv finansierer mine rejser til turneringer. Det er dyrt i længden, men jeg brænder for sporten, siger han.
Han takker sin familie og sin samlever for støtten i sit engagement i sporten.