Grønlandsforsker får stor pris

Forskningsprofessor Bjarne Grønnow hædres for sin indsats inden for eksperimentalarkæologi og sit arbejde med Grønlands arkæologi

Forskningsprofessor Bjarne Grønnow hædres for sin indsats inden for eksperimentalarkæologi og sit arbejde med Grønlands arkæologi. Foto: Christian Schultz-Lorentzen

Bjarne Grønnow har været vidt omkring i mange år i Grønland, og han for sit store modtager han nu Westerby-prisen - en af dansk arkæologis største hæderspriser.

I 1983 opdagede Bjarne Grønnow bopladsen Qeqertasussuk ved Diskobugten. Her fandt han en køkkenmødding fra Saqqaqkulturen og de første mennesker i Grønland. Bopladsen havde et enestående indhold af ben-og træsager, som var bevaret af permafrosten.

I 1999 blev han kaldt til Nationalmuseet som leder af det nye grundforskningscenter Sila - Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning finansieret af Forskningsministeriet og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.

Læs også "Enestående opdagelse"

Læs også "Første mennesker spillede trommer"

Læs også "På sporet af de første grønlændere"

Højt respekteret
Bjarne Grønnow står nu som forskningsprofessor i spidsen for en kreds af medarbejdere på Sila ved Etnografisk Samling under projektet The Carpenter-Meldgaard Endowment, støttet af The Rock Foundation. Det har til formål at bearbejde og publicere arkæologen Jørgen Meldgaards efterladte materiale fra forhistoriske bopladser i Canada og Grønland.

Blandt forskere og kollegaer er Bjarne Grønnow en højt respekteret og meget afholdt kollega, der uden forbehold støtter og hjælper samt handler resolut, når situationen kræver det.

Bjarne Grønnow modtager ifølge Kristeligt Dagblad Westerby-prisen, som er på 100.000 kroner, i Nationalmuseets biograf den 11. maj og holder i den forbindelse et foredrag med titlen "Da Hvalros Ø var verdens navle - og andre arkæologiske eventyr i Grønland”.

Powered by Labrador CMS