Grønlandsbanken stopper straksoverførsler

Privatkunders mulighed for straksoverførsler til andre banker indskrænkes. Ændringen skal styrke kunders barriere mod svindlere, oplyser Grønlandsbanken.

Grønlandsbanken stopper for privatkunders mulighed for straks- og sammedagsoverførsler for andre bankvirksomheder. Samtidig sættes et loft på 25.000 kroner for overførsler mellem privatkunder, der ikke er i samme husstand.

Grønlandsbanken gør dette for at styrke privatkunders sikkerhed mod svindlere.

- Vi oplever, at flere forsøges franarret deres penge via mail eller telefon, også kaldt phishing eller vishing. Vi har valgt at stoppe for straks- og sammedagsoverførsler for at passe på vores kunder, udtaler administrationsdirektør Carsten Th. Peedersen i en pressemeddelelse.

Ældre bombarderes af svindlere

- Særligt de ældre i samfundet er udsat, da svindlerne går målrettet efter disse. Ved at stoppe for denne type af overførsler, gældende for privatkunder, kan vi dæmme op for at begrænse svindlernes handlerum, udtaler administrationsdirektør, Carsten Th. Pedersen i en pressemeddelelse.

Initiativet omfatter kun straks- og sammedagsoverførsler, der går til kunder i andre pengeinstitutter. En overførsel mellem kunder i Grønlandsbanken vil stadig kunne gå som straksoverførsel, oplyser banken.

Loft på 25.000 kroner

For at kunne stoppe svindlere fra at franarre penge fra deres kunder, sætter pengeinstituttet også et loft på 25.000 kroner som overførsel mellem bankens egnde kunder hvis de ikke bor i samme husstand.

- Du kan godt overføre over 25.000 kroner til din samlever, men ikke til personer udenfor din husstand, fortæller Carsten Th. Pedersen.

- Tiltaget vil kunne bremse store beløb som forsøges franarret vores kunder. Det kræver dog, at kunder kontakter banken og samarbejder med os, siger han

Privatkunder, som skulle have behov for at overføre over 25.000 kroner skal altså fremover kontakte deres rådgiver via Netbanken og få godkendt overførslen.

Powered by Labrador CMS