AWG 2016

Grønlandsbanken støtter AWG 2016

Værterne for Arctic Winter Games 2016 og Grønlandsbanken indgår sponsoraftale

General Manager Maliina Abelsen og bankdirektør Martin Kviesgaard underskriver den nye sponsoraftale
Offentliggjort

Der er indgået en såkaldt nanoq-sponsoraftale mellem værterne for Arctic Winter Games 2016 i Nuuk og Grønlandsbanken. Aftalen har en værdi på mindst 1 million kroner.

Aftalen med Grønlandsbanken sikrer blandt andet gratis valutaudveksling for sportsfolk og frivillige fra arktiske lande, der i marts 2016 kommer til Nuuk.

- Som hele Grønlands bank er vi stolte over at være med til at løfte opgaven med Arctic Winter Games 2016. Vi håber, at mange flere virksomheder og privatpersoner vil vise deres støtte til projektet. På den måde kan vi skabe optimale forhold, så vores sportsfolk kan præstere i top, og vi kan vise vores land fra sin allerbedste side, siger bankdirektør Martin Kviesgaard.

Grønlandsbanken vil udover gratis valutaudveksling tilbyde arbejdskraft og reklameeksponering.

- Vi ønsker at give alle deltagere en uforglemmelig oplevelse. Arctic Winter Games er samtidig en mulighed for, at vi i fællesskab kan promovere Grønland på en positiv måde. Arctic Winter Games vedrører hele Grønland, og jo mere vi alle sammen bidrager, desto bedre kan det blive, siger Maliina Abelsen, som er general manager for Arctic Winter Games 2016.

Powered by Labrador CMS