Grønlandsbanken afviser Mybankers undersøgelse

Hvis Nanok kontoen havde deltaget i Mybankers undersøgelse ville den være endt på en første plads med et samlet indestående på ca. kr. 70.500 kroner, meddeler Grønlandsbanken.

- Hvis Mybanker havde lavet en seriøs undersøgelse, skulle Grønlandsbanken have deltaget i undersøgelsen med Nanok kontoen. Og havde dette været tilfældet, er der ingen tvivl om, at Grønlandsbanken ville være kommet ind på en første plads.

Det meddeler Grønlandsbanken som en reaktion på Mybankers undersøgelser af børneopsparinger, som viser, at Grønlandsbanken giver det ringeste afkast til børn i børneopsparing, af en prissammenligning af 193 børneopsparinger, som internetportalen MyBanker.dk har lavet for Tjek.dk.

Grønlandsbanken skriver, at en beregning på Nanoq kontoen med samme forudsætninger som Mybanker har anvendt, viser at GrønlandsBANKEN ville være endt på en første plads med et samlet indestående på ca. kr. 70.500 kroner.

- Mybanker har imidlertid ikke bemærket, at GrønlandsBANKEN rent faktisk er hjemmehørende i Grønland, og således på produkt området ikke er omfattet af dansk lovgivning, og end ikke udbyder det produkt man i Danmark kender under navnet ”Børneopsparing”.

Fakta:

Nanoq konto er et produkt, der giver dig en opsparing med fordelagtig rente, hvis du bruger opsparingen til bolig, erhverv eller uddannelse.

Boligopsparing kan anvendes til opførelse eller køb af egen bolig, også andelsbolig, indskud eller forudbetaling for leje (dog maks. 3 mdr. husleje), køb af hårde hvidevarer, møbler eller gulvtæpper i forbindelse med boligskift (ikke TV/Radio).

Erhvervsopsparing kan bruges til etablering af selvstændig virksomhed i Grønland, når de anskaffede formuegoder overstiger 40.000 kr. (personbiler undtaget), køb af aktier og anparter i grønlandske erhvervsvirksomheder

Uddannelsesopsparingen kan bruges til uddannelse i Grønland eller udenfor Grønland. Ved uddannelses forstås "uddannelser" udenfor og efter folkeskolen, der er nomineret til mindst 1 års varighed. Det er uden betydning om den uddannelsessøgende modtager uddannelsesstøtte, udannelsesløn eller ej.

Renten

Opsparingen forrentes årligt med en variabel grundrente. Bruger du opsparingen til et af de lovbestemte formål får du en skattefri præmierente på 4 procent og et skattefrit rentetilskud fra Grønlands Selvstyre på 4 procent.

Kilde:

www.banken.gl.

Powered by Labrador CMS