Grønlands yngste præst

Louis Sigurdsen er blevet kendt som profileret politiker for Samarbejdspartiet. Nu er han blevet ordineret som præst.

Offentliggjort

Louis Sigurdsen, også kaldet Looqi blev 13. december ordineret som præst for efterfølgende at tiltræde embedet i Paamiut. Han er dermed Grønlands nyeste og yngste præst.

Det skriver AG.

Looqi Sigurdsen blev kendt af en brede offentlighed under valgkampen i 2018, hvor han knoklede som en lille hest for Samarbejdspartiet ved at deltage i de grønlandsk-sprogede tv-debatter.

Han blev ordineret i Hans Egedes Kirke.

- Det var en meget speciel oplevelse at blive ordineret som præst. Min mormor Maria Therkildsen arbejdede som kateket i Ikerasak, hvor jeg nogle gange hjalp hende med praktiske ting. Mine bedsteforældre var i mine tanker, samt andre familiemedlemmer der ikke kunne være til stede, da jeg blev ordineret til præst, fortæller Looqi Sigurdsen til AG.

Han er uddannet teolog fra Grønlands universitet Ilimmarfik.

Du kan læse et udførligt portræt af Louis Sigurdsen i AG, hvor du også kan erfare hvilket arbejde han drømt om som teenager:

Powered by Labrador CMS