Grønlands stærkeste skal til sin første internationale konkurrence

I næste uge afholdes fitness og bodybuilding stævnet Burn Showdown i Færøerne. Her deltager Grønlands stærkeste mand, Kim Ujarak Lorentzen

Grønlands stærkeste mand Kim Ujarak Lorentzen skal i næste uge deltage ved en international konkurrence

De seneste to års vinder af Grønlands Stærkeste Mand, Kim Ujarak Lorentzen, tager til Færøerne for at deltage ved den internationale stærkmandskonkurrence, Burn Showdown, der sker den 16. og 17. november i Thorshavn.

Kim Ujarak Lorentzen

Født: Qeqertarsuaq
Alder: 26 år
Vægt: 118 kilo - målet er 120 kilo inden afrejsen til Færøerne
Højde: 186 centimeter
Har kone og to børn

Han skal dyste mod stærke modstandere fra vinderne af stærkmandskonkurrencerne i for eksempel fra Danmark, Polen, England og Litauen.

- Det bliver min første internationale stævne. Dem, jeg skal op imod, har været deltagere ved verdensmesterskaberne, derfor deltager jeg for at få erfaring, siger Kim Ujarak Lorentzen til Sermitsiaq.AG.

12 kilo på to måneder

Siden sommer har han trænet meget hårdt. Da han begyndte sin træning, vejede han omkring 106 kilo.

- Nu har jeg taget 12 kilo på i løbet af to måneder, men der er meget langt op til mine modstandere, for de vejer omkring 160-170 kilo. Jeg spiser virkelig meget for at tage på, hvilket har været en svær proces. Men det er det, der skal til for at være med, fremhæver han.

Efter uheld i fodbold

Det var ved et uheld, han startede med at træne på træningscentret.

- Da jeg var omkring 15 år brækkede mit kraveben, da vi spillede fodbold i Qeqertarsuaq. Jeg kunne ikke blive opereret, og jeg blev opfordret af lægen, at jeg skulle starte med at træne min skulder. Jeg startede så med at træne den, så den ikke skal gå af led igen - og jeg kunne ikke lade være med at træne, og følte mig meget godt med at træne hårdt på træningscentret. Nu har jeg ingen problemer med min skulder, fortæller han.

Nu har Kim Ujarak Lorentzen stor passion til sporten.

- Jeg udfordrer mig selv, når jeg er på træningscentret, hvor jeg på et eller andet måde presser min krop, og det er det, der driver mig. Og jeg har fundet ud af mange ting gennem træningen. For eksempel nytter det ikke noget, hvis man bare er passiv, når man har modgang i livet. Man skal kæmpe og arbejde hårdt for at få det bedre. For der vil på et eller andet tidspunkt opstå modgang i livet, og hvis man ikke gør noget ved det, vil problemet hænge sig fast. Jeg plejer at sige, at man kan overvinde depression gennem træning, siger han, der til dagligt er projektmedarbejder på døgninstitutionen Kaassassuk i Nuuk.

Træning i naturen

Og træningen foregår ikke kun i træningscentret.

- Jeg elsker at gå på fangst, og jeg bruger det også som en form for træning. Det blev til syv moskusokser i år - og vi fangede dem sammen med min far i løbet af en dag. Sidste år skød jeg otte rensdyr - det tog også kun i en dag, siger han.

Men i disse dage er der kun én ting, der fylder hans tanker. Snart går turen til Færøerne.

- Jeg er klar til at give alt hvad jeg har, og jeg går efter at vinde et par discipliner. Jeg føler mig stærkere end nogensinde, og heldigvis har jeg fået en god støtte fra Fitnessgl, som også skal støtte mig under konkurrencerne i Færøerne, lyder det fra Kim Ujarak Lorentzen.

Powered by Labrador CMS