Grønlands sokkelkrav er sendt til FN
Kongeriget Danmarks krav på kontinentalsoklen syd for Grønland har overlap fra nabolandene Canada og Island
Den danske regering har sammen med Grønlands Selvstyre afleveret videnskabelig dokumentation for krav på et 115.000 kvadratkilometer stort område af kontinentalsoklen syd for Grønland - over 200 sømil fra Grønlands kyst.
Området, der nu gøres krav på udgøres af en sydvestlig del mod Canada og en østlig del mod Island.
De videnskabelige oplysninger er overdraget til Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS), oplyser Udenrigsministeriet og Grønlands Selvstyre.
Kravet er indgivet gennem FN's Generalsekretær i henhold til FN's Havretskonvention af 1982, som Danmark ratificerede i 2004.
Dokumentationen vedrørende kravet gælder det tredje af i alt fem områder, som Kongeriget Danmark gør krav på.
Flere områder
Det første krav, der gjaldt området nord for Færøerne, blev afleveret i april 2009. Kravet på næste område syd for Færøerne blev indgivet i december 2010.
Dokumentationen omkring de sidste to områder nord og nordøst for Grønland, herunder retten til Nordpolen er endnu ikke afsluttet.
Samtlige krav for de fem områder skal være forelagt Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser senest i 2014.
Kongeriget Danmark indsamler fortsat data i området nord for Grønland.
I august-september gennemfører det såkaldte Kontinentalsokkelprojekt, der ledes af danske, færøske og grønlandske myndigheder, en ekspedition med den svenske isbryder, Oden.
Krav overlapper hinanden
Canada og Island har krav, der overlapper dansk-grønlandske krav i henholdsvis det sydvestlige og det østlige deleområde. Island har afleveret sin submission i april 2009, mens Canada endnu ikke har afleveret sin.
En omfattende dokumentation fra mange lande venter på at blive behandlet af CLCS, og det er umuligt at sige noget om, hvornår behandlingen af de dansk-grønlandske krav vil blive indledt.
Selve behandlingen kan vare op til to år.
Efter behandlingen i Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser vil det være op til parterne selv at forhandle en bilateral aftale i de tilfælde, hvor der er overlappende krav på et område.