Gå til hovedindhold

Grønlands Politi opgiver sag: Fiskeriselskab slipper helt for straf

Grønlands Politi mod Arctic Prime Fisheries for overfiskeri er droppet. Chefanklager beklager, at der formentlig er begået en fejl i sagsbehandlingen, fordi et eventuelt retsligt efterspil er forældet.

Arctic Prime Fisheries risikerer nu ikke længere en tiltale for overfiskeri. Sigtelsen mod selskabet for overfiskeri af torsk og rødfisk er opgivet, erkender Grønlands Politi.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Arctic Prime Fisheries slipper dermed helt for et kriminalretligt efterspil og en mulig straf efter trawleren Ilivileqs overfiskeri ved Østgrønland i begyndelsen af 2021.

Politiet lægger sig fladt ned, og erkender, at der formentlig er begået en fejl i forbindelse af sagen.

- Det er stærkt beklageligt, at Grønlands Politi ikke på et tidligere tidspunkt har afbrudt forældelsesfristen i sagen, så vi havde undgået den situation, vi står i nu, hvor et eventuelt kriminalretligt ansvar er forældet. Dette skyldes formentlig, at det har været Grønlands Politis fejlagtige opfattelse, at den sigtelse, der blev rejst mod fiskerivirksomheden i februar 2022, var tilstrækkeligt grundlag for at afbryde forældelsesfristen. Grønlands Politi har på baggrund af sagen taget initiativer til at undgå, at en lignende situation kan ske igen, siger chefanklager Claes Vestergaard i en skriftlig udtalelse.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER