Gå til hovedindhold

Grønlands Forskningsråd vil have mere borgernær forskning

Skinddragter, sorgterapi og undersøgelser af befolkningens holdning til udenrigs- og sikkerhedspolitik er blandt fem forskningsprojekter der har modtaget 100.000 kroner fra Grønlands Forskningsråd.

Grønlands Forskningsråd har tildelt fem forskningsprojekter sammenlagt en halv million kroner. Rådet håber med midlerne at fremme udvikling af nye initiativer indenfor borgernær, anvendelsesorienteret og uafhængig forskning ved at støtte op om fem projekter som vil teste og udvikle nye forsknings- og innovationsidéer

- Det er vigtigt at skabe gode rammer for de gode idéer og nye forsknings- og innovationsinitiativer. Vi ser, at der foregår mange spændende samarbejder mellem forskere, institutioner og borgere, som har identificeret et behov i samfundet, de ønsker at finde en fælles løsning på. Det kan vi med stor glæde støtte op om, udtaler formand for Grønlands Forskningsråd Josephine Nymand.

Et af projekterne skal arbejde med at udvikle online sorgterapi

Det er Studenterrådgivningen ved Selvstyrets Center for National Vejledning som skal igangsætte et nyt pilotstudie til udvikling af et online sorgterapeutisk interventionsprogram tilgængeligt for studerende i Grønland.

Tager udgangspunkt i unges oplevelser

Pilotstudiet skal, med udgangspunkt i erfaringer og anbefalinger fra deltagende studerende i et online sorggruppeforløb, udvikle en ny sorgspecifik psykologisk intervention sammen med brugerne: de studerende. 

Forskningsgruppen refererer til rapporten Qamani, udgivet af MIO i september i år, som peger på, at unge har brug for at tale om deres sorg og f.eks. bærer på skyld og skam i forbindelse med familie eller venners selvmord. Flere af de unge fortæller, at de, på grund af sorgen over deres pårørendes død, selv har haft selvmordstanker.

Forskningsrådet understreger, at pilotprojektet er Studenterrådgivningens initiativ og på nuværende tidspunkt ikke er en del af Selvstyrets selvmordsforebyggelsesindsats.

Oversigt over bevilgede projekter:

  • Anja Hvidtfeldt Stanek Aliasunneq - unge studerendes perspektiver på online sorggruppe  Studenterrådgivningen, Center for National Vejledning, Grønlands Selvstyre og Syddansk Universitet.
  • Maria Ackrén Foreign- and security policy opinion poll in Greenland Nasiffik – Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, Ilisimatusarfik
  • Anne Lisbeth Schmidt Skinddragter Online – Fornyelse og fremtidssikring af kulturhistorisk genstandsbases website  Danmarks Nationalmuseum og NKA – Grønlands Nationalmuseum & Arkiv
  • Pernille Jensen Writing a proposal to develop WASH solutions for Arctic communities Arctic DTU - Ilinniarfeqarfik Sisimiut
  • Thomas Ingeman-Nielsen  Feasibility study towards the GSIS - Greenland Snow and Ice Service Arctic DTU - Ilinniarfeqarfik Sisimiut.
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER