Gå til hovedindhold

Grønlands første sexolog

Ulrikka Holm har netop gennemført uddannelsen som Grønlands første sexolog og parterapeut – nu vil hun åbne klinik i Grønland.

Det var sexologen Joan Ørtings frimodige univers, der også omfatter undervisning i parterapi, som i sin tid fik Grønlands første sexolog Ulrikka Holm til at søge flere oplysninger om den usædvanlige kvinde og til sidst springe på et uddannelseshold i lokalerne i Wildersgade på Christianshavn.

- Professionen som sexolog og parterapeut interesserede mig, fordi der ikke er meget åbenhed omkring sexlivet i Grønland. Da jeg havde seksualundervisning i skolen, fik vi forevist billeder af kønssygdomme, fortæller Ulrikka, som mener, at sex modvirker stress og styrker såvel immunforsvar som selvværd.

- Der findes mange oplysningskampagner om kondomer og abort, men man burde i højere grad også styrke de unges selvværd gennem seksualundervisningen. Hvis du har et højt selvværd, så passer du også bedre på dig selv og får et bedre sexliv. Dermed kan man bedre håndtere for eksempel jalousi, så vi ikke bliver destruktive. Jalousi er udtryk for manglende selvværd, fortæller Ulrikka Holm, der har oplevet en stor opbakning til sin usædvanlige uddannelse fra sine tre søskende og forældrene.

Læs mere i AG.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER