Her er Grønlands første forfatning

Vi det grønlandske folk, udøver vore suveræne rettigheder i vort land, Grønland, og vi fastlægger hermed denne forfatning som værende grundlov for det grønlandske folks suveræne stat, Grønland.

Sådan lyder det i præamblen til Grønlands måske kommende forfatning, 70 år efter at Grønland fik sin første grundlov – den danske.

De 49 paragraffer, som fylder 15, sider er afleveret sammen med en forklaring til forfatningsbestemmelserne samt bilag, som omfatter de fire kommissorier, der gennem de seneste fem år har ligget til grund for kommissionens arbejde.

På grund af tidspres i forhold til aflevering af betænkningen, der ved efterårssamlingen fik en abrupt slutdato, kan man flere steder se tegn på, at arbejdet er afsluttet i hastværk. Kommissionen har undervejs arbejdet meget med sproget, da mange udtryk ikke har været eksisterende ord i det grønlandske sprog.

Hvad med navn og farvel til dronningen

En af de ting, der er blevet drøftet i kommissionen, er, hvorvidt en kommende stat skal kaldes Kalaallit Nunaat, men det har kommissionen ikke nogen endelig konklusion på.

Historisk dag: Forfatnings-forslag præsenteres efter svær fødsel

Grønland skal, hvis det står til kommissionen være en stat fremfor en republik. Det begrundes i forklaringen med, at en republik oftest opstår som resultat af, at man afskaffer monarkiet.

Grønland skal være en stat, da man ifølge kommissionen ikke før har haft egen monark her i landet. Kongehuset er da heller ikke nævnt med et ord i forfatningen.

Magtens tredeling

Landet styres ved hjælp af en tredeling af magten mellem Inatsisartut, Naalakkersuisut og domstolene, sådan som vi mere eller mindre kender det i dag.

Det er også blevet drøftet, hvorvidt navnene Inatsisartut, Naalakkersuisut og Eqqartuussiviit (domstolene) skal bibeholdes men heller ikke det er der taget endelig stilling til i kommissionen.

Statsoverhovedet vil fortsat være formanden for Naalakkersuisut, mens der undervejs været dialog i kommissionen om, hvorvidt man kunne flytte kasketten over på formanden for Inatsisartut. Det blev altså ikke tilfældet.

Statsborgerskab

Enhver hvis forældre (bare den ene) har grønlandsk statsborgerskab har ret til statsborgerskab også selvom man er født i udlandet. Det slår forfatningens § 3 fast. Men hvem der skal have et grønlandsk pas, hvis og når Grønland bliver en selvstændig stat er ikke klarlagt. Pligterne, der følger med for at opnå statsborgerskab hvis man er statsborger i et andet land, skal bestemmes ved lov (og altså ikke i forfatningen.)

I forfatningen er forsamlingsfrihed, frihed til at dyrke den religion man har lyst til, ytringsfrihed, retten til arbejde og retten til egen bolig beskrevet. Og så er der en række paragraffer, der dækker børns rettigheder.

Der er også en række paragraffer, der slår fast, at ”Det grønlandske folk er et folk, der har ret til at udnytte ressourcerne i det grønlandske miljø og natur og drive fangst på disse. Det gælder i forfatningen, at enhver med grønlandsk statsborgerskab har ret til at drive fangst til egen forsørgelse.”

”Imm. 2. Som et folk anser vi en bæredygtig udnyttelse for at være, at vi passer på naturen, økonomi, social og kulturel bæredygtighed.”

Suverænitet og andre stater

Et kapitel omhandler samarbejde med andre suveræne stater og muligheden for at overlade beføjelser eller kompetencer til andre stater eller mellemstatslige organisationer. Det vil kræve ¾ flertal i Inatsisartut og efterfølgende en folkeafstemning, hvor over halvdelen af de stemmeberettigede skal tage endelig stilling til sagen, for at det kan gennemføres.

I forklaringen til forfatningen nævnes at et eksempel på sådan en aftale kan være et såkaldt free Association-forhold. I sådanne free association-tilfælde overlades beføjelser i mere eller mindre grad til en anden stat på ressortområder, hvor den frit associerede stat mangler kapacitet og/eller ressourcer. Det kan komme på tale med økonomiske transaktioner mellem parterne i sådanne forhold.

Et andet eksempel kan være som, når en stat træder ind i et mellemstatsligt unionssamarbejde med andre stater som i den Europæiske Union. I et sådan tilfælde overlades beføjelser til organer etableret ved det mellemstatslige samarbejde

Ingen konklusion på domstolssystemet

Vi skal også have en statsadvokat, som udpeges af Naalakkersuisut og lov om domstolene fastlægges af Inatsisartut.

Dog fremgår det i forklaringen til forfatningen, at hverken arbejdsgruppen for regeringsformer eller kommissionen som helhed nåede til en endelig beslutning vedr. kapitlet domstolssystem i forfatningsudkastet.

Bestemmelserne i kapitlet vedrørende domstolssystemet skal derfor ikke ses som en samlet forfatningskommissions udlæg, men snarere som et led i den videre debat vedr. hele forfatningsudkastet.

Kapitlet bygger på input fra landsdommer Kirsten Thomassen, landsforsvarer Finn Meinel og politidirektør Bjørn T. Bay.