Grønland er ikke på Unicefs liste

Unicef har ikke sat Grønland på en liste over de lande, der ikke overholder Børnekonventionen, når det drejer sig om sultne børn.

Foto: Leiff Josefsen.

Ifølge formanden for Unicef, Alfred Josefsen, eksisterer sådan en liste ikke, ligesom oplysningen herom ikke stammer fra Unicef.

Landstyremedlemmet for Familie og Sundhed, Naja Petersen har været i dialog med Unicef efter, at organisationen ifølge de grønlandske medier havde sat Grønland på en liste over lande, der ikke overholder Børnekonventionen. I et brev til Landsstyremedlemmet beklager formanden for Unicef Danmark, at medierne har viderebragt fejlagtige oplysninger i sagen.

- Vi skal være de første til at beklage, at medierne viderebragte denne oplysning, men vi kan ikke påtage os et ansvar for, hvad medierne skriver, når oplysningen ikke stammer fra os, skriver formanden i brevet.

Powered by Labrador CMS