Gå til hovedindhold

Grønland træder på børns rettigheder

Hele 19 FN-artikler i FN’s Børnekonvention lever Grønland ikke op til, lyder vurderingen fra børnetalsmanden.

”Engang stak mor far med en kniv og jeg stoppede dem. Så hvis jeg ikke havde været der, var min far måske død i dag”.

Ovenstående er et citat fra en af de mange fortællinger fra børn, som børnetalsmand Aviâja Egede Lynge har samlet sammen på sine 35 rejser i Grønland. Citatet kan findes en MIO's afrapportering fra institutionens arbejde de seneste tre år. Det er taget med for at illustrere, hvor Grønland ikke sikrer børn deres rettigheder. I dette tilfælde retten til at blive beskyttet mod fysisk og psykisk vold og mishandling, som er artikel 19 i FN's Børnekonvention. Yderligere 18 artikler bliver ligeledes overtrådt, vurderer børnetalsmanden.

De største problemer, som børn og unge beretter om i dag er, at:

  • Børn udsat for seksuelle overgreb får ingen eller utilstrækkelig hjælp
  • Børn udsættes for fysisk og psykisk vold
  • Børn vokser op i hjem med alvorlige misbrugsproblemer
  • Myndighedernes hjælp til udsatte børn kommer for sent eller slet ikke
  • Børn får en ”grænseløs” og mangelfuld opdragelse
  • Barnets ret til udvikling og uddannelse er alvorligt udfordret
MIO

Rapporten bliver i dag - på På FN’s børnekonventionsdag - overrakt til naalakkersuisoq for sundhed og sociale anliggender, Martha Abelsen (S) - og det sker med at klart budskab.

- Der er nu gået 25 år siden Grønland tiltrådte FN’s Børnekonvention. En FN-konvention, som Grønland har forpligtet sig til at efterleve, skriver børnetalsmand Aviâja Egede Lynge i en pressemeddelelse.

-  Ganske vist er der en stigende erkendelse af problemerne i dagens Grønland.

- Men erkendelse er desværre langt fra nok: Problemernes omfang og alvor gør det nødvendigt nu at lave en langsigtet politisk løsning. Derfor overrækkes denne status i dag til det politiske niveau på netop denne dag.

I lyset af de mange overtrædelser af børnekonventionen, gentager MIO sit krav om, at der skal en national handlingsplan på bordet for at skifte den evige brandslukning ud med en langsigtet indsats.

- Status i dag er, at Grønland ikke lever op til 19 FN-artikler i Børnekonventionen. Tiden er moden til at tage næste skridt og lave sammenhængende politisk nationalplan, siger Aviâja Egede Lynge.

Håbet er, at børnetalsmanden fremover ikke længere får beretninger som, at børn nå 'vænne sig til seksuelle overgreb - sungiukkumaarpat'.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER