Gå til hovedindhold

Grønland når ‘tipping point’: Mangel på is hærger økosystem

Alvorlige og formentlig uoprettelige konsekvenser af menneskeskabte klimaforandringer er begyndt at indtræffe her i landet, viser grønlandsk ledet studie.

Hvis man vil have et eksempel på, at mennesket gennem udledning af CO2 er i færd med at skubbe klimaet ud over et såkaldt 'tipping point', skal man ikke kigge længere end til Sydøstgrønland. 

Her har hav-forholdene nu ændret sig så meget, at arter som narhval, pukkelhval og spækhugger er flyttet og nok aldrig vender tilbage.

Det fremgår af et nyt studie, der har sammenlignet data om forskellige arter med målinger af ismængder og havtemperaturer henover cirka 200 år, ifølge Videnskab.dk.

Studiet stiller skarpt på ændringerne i, hvilke arter der udgør ‘toppen af fødekæden’ i økosystemet. Det gør det til ét af få studier, der viser deciderede forandringer som resultat af global opvarmning.

Forandringerne er sandsynligvis permanente; det, forskere refererer til som et 'tipping point'.

- Det er et grundigt og utroligt vigtigt studie, ikke kun, fordi det påpeger ændringer lokalt, men fordi de ændringer er et godt eksempel på den effekt for resten af Arktis, som klimaforandringerne har, siger Mikael Kristian Sejr, professor på Aarhus Universitets Arktiske Forskningscenter, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

Regime-skifte i det sydøstgrønlandske hav

Studiet har fokuseret på økologiske forandringer i sydøstgrønlandske havmiljøer, der historisk har indeholdt en del hav-is.

Dét har imidlertid ændret sig, især om sommeren, hvor isen er så godt som forsvundet. Det har tiltrukket arter, der normalt lever længere sydpå og trives uden for meget hav-is.

Store mængder af fin- og pukkelhvaler, samt visse fiskearter, spækhuggere og hvidnæser (Lagenorhynchus albirostris; en art delfin) har indtaget økosystemet, især i de seneste årtier.

»Vi har også set blåfinnet tun, der først blev fanget i området i 2012 og har været der mange år siden da,« forklarer Brian MacKenzie, professor på Danmarks Tekniske Universitets Nationale Institut for Akvatiske Ressourcer og medforfatter til den videnskabelige artikel, til Videnskab.dk.

Samtidig er hvalrossen og narhvalen, der tidligere har levet i området, blevet færre og færre, da de trækker nordpå, hvor der er mere is.

Studiet har fokuseret på de store arter fra de højere trofiske niveauer (det, mange af os kalder ‘led i fødekæden’), dels fordi de er nemmere at observere, men også fordi et skifte i deres bestande er en god indikator for store ændringer.

»Arter i de højeste led i fødekæden er meget afhængige og bliver nemt påvirket af arter fra de lavere led. Kan man observere forandringer i dem, gælder det nok også for andre dele af økosystemet,« siger Mads Peter Heide-Jørgensen, professor på Grønlands Naturinstitut og hovedforfatter til den videnskabelige artikel, til Videnskab.dk.

Studiet blev ledet af Grønlands Naturinstitut med assistance fra DTU.

Forandringerne er ikke så lokale, som de ser ud

Selvom forskningen her fokuserer på havet ved Sydøstgrønland, viser studiet faktisk netop, hvor vidtrækkende klimaforandringernes konsekvenser kan være.

Hav-isen, som har så stor effekt på det studerede område, kommer nemlig fra havstrømmen Beaufort Gyre, der producerer tyk is henover flere år ud fra Alaskas nordlige kyster.

Herfra rejser den blandt andet nord om Grønland og driver mod det undersøgte havområde gennem Fram-strædet, der ligger mellem Grønland og Svalbard.

- Det viser netop, at der kan ske vidtrækkende og uventede effekter på grund af klimaforandringer, påpeger Mads Peter Heide-Jørgensen til Videnskab.dk.

Da store dele af Grønlands befolkning er ganske afhængige af lokale arter, er det vigtigt at kunne danne et billede af, hvordan økosystemerne vil ændre sig i takt med stadige temperaturstigninger.

- Studiet udgør et virkelig relevant eksempel for resten af Grønland, fordi det netop varsler om, hvor meget tingene kan forandre sig, hvis ikke klimaet forvaltes bedre, forklarer Mikael Kristian Sejr.

Skal tendensen vendes eller bremses, så hav-isen vender tilbage, kræver det, at global opvarmning vendes til global afkøling, lyder det fra forskerne.

Lige nu er kloden i stedet på kurs mod højere temperaturer ud over de 1,5-2,0 graders stigning, der blev vedtaget i Paris-aftalen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER