Grønland vil sælge brint til resten af verden

Grønland går nu for alvor ind i kampen for på verdensplan at finde alternativer til de fossile brændstoffer og bejler til interesserede virksomheder og investorer over hele verden. Det sker helt konkret ved at udbyde de store potentielle vandkraftreserver, der ligger i områderne mellem Nuuk og Kangerlussuaq.

Det meddelte Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, energi og Miljø Kalistat Lund her til morgen på World Hydrogen 2022 Summit i Rotterdam i Holland. Konferencen, der har 3000 deltagere, er verdens største inden for brint-energi.

Kalistat Lund var såkaldt Keynote-speaker ved konferencen, hvor har fortalte, at Inatsisartut sidste efterår besluttede de grønlandske vandkraftreserver skal udnyttes - og at Grønland nu søger partnere, der vil være med i det arbejde.

Enorme ressourcer

Kort fortalt tilbyder Naalakkersuisut nu interesserede investorer og firmaer at være med i kampen om en licens, der giver ret til at udnytte vandkraftmulighederne i Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua. De to områder anslås at rumme muligheder for vandkraftproduktion op til sammenlagt 800 MV. Til sammenligning producerer Buksefjordværket i dag 45 MV, så det er en kæmpemæssig ressource, der er tale om.

Ideen er, at vandkraften skal udnyttes til at producere brint, der igen kan omdannes til for eksempel ammoniak eller methanol, der kan bruges form brændstof og både lagres og transporteres i modsætning til andre alternative energikilder som vind og solenergi.

Det er en ny teknologi, som endnu ikke er færdig udviklet, men det skønnes, at det er muligt på den måde at erstatte den del af verdens energiforbrug, der ikke kan erstattes af andre kilder - og er derfor en vigtig brik, hvis verden skal være fossilfri inden 2050.

Vi har kraften

Kalistat Lund synes, at det er naturligt at Grønland går med.

- Med den kommende udbygning af vandkraftværkerne kommer vi op på at dække 90 procent af det grønlandske elforbrug. Men vi kan komme videre endnu og blive en eksportør af fossilfri energi.

- Det skal vi gøre for vore børn og børnebørns skyld. Den, der har evnerne, har også pligten, så derfor skal Grønland hjælpe verden af med fossilbrændslet. Vi har kraften, siger Kalistat Lund til Sermitsiaq.AG.

Det er dyrt og tager tid

I første omgang efterlyser Naalakkersuisut virksomheder og investorer, der vil være med. Til næste år kommer der så et egentligt udbud - og når operatøren er godkendt går der yderligere minst fire år, inden det første spadestik skal tages.

Det er også et dyrt projekt. Iagttagere på konferencen i Rotterdam anslår, at der skal investeres op imod 20 milliarder kroner - og projektet bliver helt sikkert det største anlægsprojekt i Grønland nogensinde.

Det er ikke penge, som skatteyderne skal betale. Det er meningen, at de deltagende virksomheder selv skal komme med pengene - og så skal der betales for brugen af vandkraftressourcen i første omgang gennem IBA-aftaler, som man kender det fra den øvrige del af råstofindustrien og skatter på selskaberne og deres medarbejdere.