Grønland ruster sig mod influenza-epidemi

Sundhedsvæsenet vil indkøbe vaccine for at sikre sig mod influenza A og en eventuel influenza-epidemi.

Der er søgt om tre millioner kroner, der skal bruges til vaccine, vaccinationsprogram og administration. Illustrationsfoto: Marquez Bullit/Polfoto.

Der er ikke blevet konstateret tilfælde af influenza A (red.tidligere kaldt svineinfluenza) i Grønland, men Danmark har netop forhøjet beredskabsniveauet fra 5 til 6, fordi mange danskere rejser til lande, hvor der er mange smittede med den frygtede influenza. Landslægeembedet har nu søgt tillægsbevilling til køb af pandemi vaccine.

– Vaccinen skal bruges til, at forebygge en pandimi. Det er for at garantere, at Grønland får en portion af vaccinen mod A-influenzaen, der ikke er tilgængelig, men under produktion, at der er søgt om en tillægsbevilling til købet, siger sygeplejerske i landslægeembedet,Turid Skifte til ag.gl.

Det fremgår af finansudvalgets behandling af ansøgningen, at WHO har erklæret influenza A(H1N1) for en pandimi og at Grønland er bundet af en aftale om at indkøbe 37.338 doser vaccine. Der er søgt om tre millioner kroner, der skal bruges til vaccine, vaccinationsprogram og administration.

Powered by Labrador CMS