Grønland runder 10.000 coronatest

I alt er der udført 10.353 coronatest i Grønland. I alt er 17 blevet testet positive for coronavirus.

Der foretages coronatest for raske i bymidten i Nuuk
Offentliggjort

Der er foretaget over 10.000 test for coronavirus i Grønland.

Det viser den seneste opgørelse fra landslægeembedets hjemmeside. Det betyder imidlertid ikke, at over 10.000 personer er blevet testet, da flere personer er blevet testet flere gange.

Hovedstadskommunen Kommuneqarfik Sermersooq er den kommune, hvor der er udført flest test.

Næsten 6.000 i Sermersooq

Der er foretaget 5.854 test i kommunen, hvor 13 tests har resulteret i et positivt resultat.

Avannaata Kommunia er den kommune, der har næstflest test blandt kommunerne. 1.075 test er der blevet foretaget, hvor én test har været positiv.

Seneste tests er negative

Blandt 938 test i Qeqqata Kommunia har ingen været positiv, mens der har været to posetive tilfælde i Kommune Qeqertalik ud af de 448 coronatests.

Der er blevet foretaget i alt 821 test i Kommune Kujalleq, og her har der været én positiv test.

- Alle 18, som er 5. dagstestet i det gamle Kalaaliaraq ved Brugsen i Nuuk torsdag den 22. oktober er negative og derfor ikke længere pålagt hjemmekarantæne, oplyser landslægeembedet.

Verdensplan og naboer

Over 42 millioner mennesker er blevet testet positiv på verdensplan.

I Færøerne er der på nuværende tidspunkt 17 tilfælde, og der er blevet foretaget i alt 148,376, hvilket er over tre gange så mange som indbyggertallet på øen.

Der har været 4.308 coronatilfælde på vores ø-nabo, Island, hvor der pt. er 40 positive tilfælde. 335,426 coronatests er blevet foretaget i Island.

Powered by Labrador CMS