Grønland ramt af makrelkrigen

Trawleren "Erika", der hører hjemme i Tasiilaq, har i dag tirsdag fået besked på, at den ikke må losse og indhandle sin fangst af makrel i Island.

Erika har været i gang med et forsøgsfiskeri i Grønlands økonomiske zone, og det er gået godt. Trawleren har 550 tons makrel i lasten. Det er friske fisk, der skal indhandles hurtigst muligt, da trawleren ikke har frysekapacitet.

Rederiet havde regnet med at kunne indhandle I Island, ligesom man er vant til at indhandle eller losse andre fangster. Det kom derfor bag på rederiet, at der i dag blev sagt nej fra islandsk side. Og nu forsøger man at komme til at indhandle på Færøerne.

Ane Hansen vil have forklaring
Medlem af naalakkersuisut for fiskeri Ane Hansen, IA, blev i dag inddraget i sagen, og hun har kontaktet sin islandske kollega og bedt om en forklaring.

Hun henviser blandt andet til, at Island og Grønland i 1998 indgik en fiskeriaftale om, at man skal hjælpe hinanden i fiskeriet.

Der er her tale om et forsøgsfiskeri, der er godkendt af hendes departement.

Trawleren ejes af East Greenland Cod Fish, der igen ejes for 66 procents vedkommende af Polar Seafood, de sidste 33 procent ejes af en islænding. Polar Seafood har overtaget Flemmign Nikolajsens andel for relativ kort tid siden, og bestyrelsesformand for Polar Seafood, Henrik Leth, er blevet direktør i selskabet.

- Polar Seafood arbejder intenst på at finde en løsning, hvor landing af fangsten på Færøerne kan blive en sidste udvej, hvis ikke lasten af makrel skal gå til som konsumfisk, siger Henrik Leth til Sermitsiaq.AG.

– Vi kan jo ikke smide fisken i havet. Det er ikke tilladt, men jeg må sige, at jeg ikke forstår, hvad der sker i Island. Nu optræder islændingene selv over for Grønland på samme måde, som Island beskylder EU for at gøre mod sig. Det er udtryk for en usandsynlig høj dobbeltmoral, siger Henrik Leth.

Er havnet i makrelkrig
Tilsyneladende er den grønlandske trawler uforvarende kommet i klemme i den islandske makrelkrig.

Island fisker makrel i islandsk zone og har ensidigt fastsat sine kvoter.

Det er Ices (International Council for the Exploration of the Sea med sæde i København, der rådgiver om hovedparten af fiskebestandene i Nordatlanten), som fastsætter den totale kvote, der så ventes fordelt mellem de fem interesserede lande ved forhandling i Den Nordøstatlantiske Fiskerikommission, NEAFC. Fem-partsforhandlinger i Norskehavet foregår mellem Rusland, Norge, EU, Færøerne og Island.

Men i og med, der svømmer flere makrel i islandsk zone, vil Island have en større kvote. Det vandt ikke gehør hos forhandlingspartnerne, hvorfor Island ensidigt har fastsat sin kvote for makrel. Det samme gælder i øvrigt Færøerne, der også har fastsat ensidige kvoter.

Derfor har Norge og EU lukket sine havne for modtagelse af islandsk makrel.

På den anden side, er det ikke tilladt for udenlandske fartøjer at lande makrel i Island, fordi Island er brudt ud af fem-part-aftalerne i Den Nordøstatlantiske Fiskerikommission, NEAFC. Derfor kan den grønlandske trawler ikke få lov til at losse og indhandle sine makrel i Island.