Gå til hovedindhold

Grønland ​oplever​ ​en​ ​gastronomisk revolution

Moderne mad styrker ​vores identitet,​ ​siger​ ​Natuk​ ​Olsen,​ ph.d.​ ​studerende​ ​på​ ​ ​Ilisimatusarfik

Mad er ikke bare næring. Mad er også en social markør og kultur.

Det​ ​afspejler​ ​sig​ ​i​ ​sproget: eksempelvis ved ​tilberedning​ med grønlandske​ ​råvarer.​ ​Ordet​ ​‘Kalaaliminiq’​ ​betyder​ ​frit​ ​oversat​ ​‘et​ ​stykke​ ​grønlænder.’ 

– Det​ ​er​ ​så​ ​stærk​ ​en​ ​identitetsmarkør​ ​at​ ​sige​ ​Kalaaminiq​ ​-​ ​et​ ​stykke​ ​grønlænder.​ ​Maden​ ​er​ ​en del​ ​af​ ​at​ ​differentiere​ ​sig​ ​fra​ ​resten​ ​af​ ​Rigsfællesskabet.​ ​Når​ ​vi​ ​spiser​ ​grønlandsk​ ​mad​, ​viser​ ​vi, at​ ​vi​ ​ikke​ ​er​ ​danskere,​ ​selv​ ​om​ ​mange​ ​af​ ​os​ ​ligner​ ​danskere​ ​og​ ​kan​ ​tale​ ​dansk,« ​siger​ ​Natuk Olsen, ​ph.d.​ ​studerende​ ​på​ ​ ​Ilisimatusarfik til sitet Videnskab.dk

Nationsopbygning over kogepladen
Natuk​ ​Olsen​ ​er​ ​i​ ​gang​ ​med​ ​at​ ​skrive​ ​en​ ​afhandling​ ​om,​ ​hvordan​ ​levende​ ​ressourcer​ ​som eksempelvis​ ​mad​ ​kan​ ​være​ ​en​ ​identitetsmarkør. 

– Der​ ​er​ ​helt​ ​sikkert​ ​noget​ ​nationsopbygning​ ​i​ ​den​ ​gastronomiske​ ​udvikling,​ ​vi​ ​ser​ ​i​ ​øjeblikket. Det,​ ​at​ ​det​ ​er​ ​blevet​ ​moderne​ ​at​ ​lave​ ​ny​ ​grønlandsk​ ​mad​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer,​ ​afspejler,​ ​at​ ​vi​ ​er​ ​i gang​ ​med​ ​at​ ​løsrive​ ​os​ ​fra​ ​Danmark,​ ​kan​ ​man​ ​godt​ ​sige, ​fortæller hun. 

– Der​ ​har​ ​været​ ​en​ ​periode,​ ​hvor​ ​der​ ​var​ ​prestige​ ​i​ ​at​ ​spise​ ​dansk​ ​mad​ ​som​ ​flæskesteg​ ​og​ ​brun sovs.​ ​Det​ ​er​ ​det​ ​stadig​ ​i​ ​nogle​ ​bygder.​ ​Men​ ​især​ ​i​ ​byerne​ ​er​ ​der​ ​sket​ ​en​ ​​modreaktion,​ ​og​ ​lokale råvarer​ ​har​ ​fået​ ​en​ ​renæssance,​ ​siger​ ​Natuk​ ​Olsen til videnskab.dk

Unge tager afstand
Men der findes naturligvis heller ikke en trend uden en modtrend. I dette tilfælde hos den unge generation.
Ny​ ​grønlandsk​ ​mad​ ​lavet​ ​af​ ​lokale​ ​råvarer,​ ​som​ ​man​ ​i​ ​nogle​ ​tilfælde​ ​selv​ ​har​ ​fanget,​ ​er​ ​dog ikke​ ​en​ ​trend​ ​blandt​ ​alle​ ​i​ ​Grønland.​ ​Nogle​ ​vil​ ​hellere​ ​spise​ ​burgere​ ​og​ ​pomfritter. 

– Mange​ ​teenagere​ ​vil​ ​hellere​ ​spise​ ​udenlandsk​ ​mad,​ ​typisk​ ​fastfood.​ ​For​ ​dem​ ​er​ ​maden​ ​en måde​ ​at​ ​gøre​ ​oprør​ ​mod​ ​den​ ​voksne​ ​generation.​ ​Det​ ​er​ ​også​ ​meget​ ​typisk,​ ​at​ ​man​ ​i teenageårene​ ​tager​ ​afstand​ ​fra​ ​alt​ ​det​ ​med​ ​at​ ​tage​ ​ind​ ​til​ ​fjorden​ ​og​ ​tage​ ​med​ ​på​ ​jagt.​ ​Man mister​ ​interessen,​ ​men​ ​så​ ​kommer​ ​den​ ​igen,​ ​når​ ​man​ ​bliver​ ​ældre, siger Natuk​ ​Olsen til videnskab.dk.

Læs hele artiklen fra Videnskab.dk her.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER