Grønland er det nye lovede land for guldjægere

Torsdag aften var der i Nuuk premiere på Animal Planets TV-serie ‘Ice Cold Gold’. Serien handler om, at Grønland er det nye lovede land for amerikanske guldjægere

De medvirkende amerikanere i Animal Planets TV-eventyr-serie ’Ice Cold Gold’. Foto: Animal Planet

Der var reception for de inviterede fra selvstyret, Kommuneqarfik Sermersooq, medier og medvirkende klokken 17.30 i Katuaqs lille sal i Nuuk, da der torsdag var premiere på Animal Planets TV-serie ‘Ice Cold Gold’.

Vicepræsident i Animal Planet, Kurt Tondorf, holdt en åbningstale, og musiker Miki Jakobsen sang ‘Inuit Nunaat’ og ‘The Future’.

Idemanden og produceren af eventyr-TV-serien ‘Ice Cold Gold’, David Casey, var i Grønland for fire år siden. Her fik han én ide om at lave en tv-serie ved Nuuk, men han måtte i første omgang overbevise TV-stationenen Animal Planet, før stationenen acceptere hans idé, så de kunne begynde at planlægge.

- Jeg blev forelsket i Grønland, da jeg var her for første gang, der er ingen andre steder som Grønland. Naturen her er så storslået og så uberørt.

Fremvisningen af serien
Klokken 19 var der gratis premiere i Hans Lynges Sal, og der var næsten helt fyldt op. Alle kunne komme og se 50 minutter af ‘Ice Cold Gold’. De fremmødte modtog serien godt - der blev grinet i løbet af fremvisningen og klappet i afslutningen af premien.

Serien handler om otte professionelle guldjægere, der går på jagt i det nye lovede land med guld, diamanter og rubiner. Serien blev optaget i løbet af seks uger på Storøen ved Nuuk. Der er seks afsnit.

TV-serien viser Grønland fra sin bedste side med flotte og storslåede naturbilleder med spændingsmusik og deltagere, som var fuld af gåpåmod.

Det første afsnit af serien bliver vist på Discovery Channel den 17. juli. Kanalen ejes af Animal Planet. Målgruppen er amerikanske seer som ingenting ved om Grønland og vores storslåede natur.

Amerikanere og grønlændere
Medvirkende til optagelsen var en producer, otte professionelle guldjægere, syv kameramænd og andre med forskellige ansvar. Fire grønlændere hjalp til med det praktiske, for eksempel var Malik Hegelund kok for holdet.

Malik Papis var guide og alt-mulig-mand for TV-holdet.

- Det var en udfordring at være guide for holdet, som aldrig havde været i Grønland. Jeg følte mig priviligeret over vise vores smukke natur til amerikanerne. Det var en oplevelse for livet.

Derfor Grønland
800.000 seere så det første afsnit, da det blev vist 21. april på Animal Planet i USA.

Vicedirektør i Animal Planet, Kurt Tondorf, fortæller, hvorfor selskabet valgte at tage til Grønland:

- Vores mål er at vise steder, som seerne aldrig har set. Mange amerikanere ved ikke, at Grønland er med på verdenskortet. De ved ikke, hvordan den ser ud, og de ved ikke, at der bor folk i landet. Jeg ville give seerne en speciel oplevelse.

David Casey er sikker på, at Animal Planet vil lave andre TV-serier her i landet:

- Jeg er helt sikker på, at det ikke er sidste gang, vi er her. Jeg vil gerne komme igen for at lave andre TV-serier. Animal Planet er allerede interesseret i at lave en sæson numme to af ‘Ice Cold Gold’. Denne gang skal den kombinere naturen og den grønlandske kultur.

Alt guld blev afleveret
Guldjægerne fandt to små stykker guld. Alt, hvad de fandt, blev afleveret til selvstyret.

Se billeder fra premieren her

Se 'Ice Cold Gold'-klips her

Powered by Labrador CMS