Grønland har ikke opgivet olieeventyret

En ny oliestrategi, der rækker fire år frem, blev for nylig fremlagt og sendt i høring, og her viser det sig, at Grønland fortsat vil investere i håbet om at blive et olieproducerende land. I første omgang vil man satse på onshore-efterforskning (landbaseret, red.) for derefter at rette blikket på offshore (havbaseret, red.).

Stigende efterspørgsel

Frem mod 2040 er der en forventning om fra Det internationale Energiagentur, at efterspørgslen efter det fossile brændstof vil være stigende frem til 2040.

- Grønland har på linje med de etablerede industrinationer og olieproducerende lande ret til at bidrage til at dække denne efterspørgsel, slås det fast i forordet til strategiplanen, hvor det understreges, at Grønland fortsat vil have stor fokus på ”vigtigheden af, at man både lokalt og globalt satser på en bæredygtig udvikling og alternative energikilder”.

Oliedrømmene fik et alvorligt knæk under den seneste strategiplan, der gjaldt årene 2014 til 2018.

I seneste strategiperiode gik Grønland fra at have cirka 20 aktive offshore-tilladelser til en situation, hvor alle var tilbageleveret eller under udfasning.

Optimisme

Der er imidlertid grund til at se på området med optimistiske briller, fremgår det strategiplanen.

- Der er siden medio 2018 modtaget fire nye ansøgninger om eneretstilladelser til efterforskning og udnyttelses af olie og gas, hvilket betyder at der pt. er ansøgt/tildelt 6 aktive eneretstilladelser. Det er en markant fremgang i forhold til perioden siden 2014, står der i planen.

Tilbage i 2010 og 2011 investerede olieindustrien 6,5 milliarder kroner i olieefterforskning, hvor der blev boret otte efterforskningsbrønde, men der blev ikke fundet olie i mængder, der kommercielt var interessante.

Store investeringer

Strategiplanen fastslår, at der skal investeres mange penge, før et olieeventyr kan blive en realitet og peger på Norge, der måtte bore 33 tørre efterforskningsbrønde, før man endelig fandt olie, der i dag har gjort landet ualmindeligt rigt.

Den 44 sider lange strategiplan har oplistet ti målsætninger, som man i de næste fire år vil forfølge. Læs Oliestrategi 2019-2023.

Målsætning for 2019-2023:

1. På kort og mellemlang sigt skal der sættes fokus på onshore-olieefterforskning i Grønland, da det virker, som den mest realistiske mulighed for på kortere sigt at få Grønland tilbage på olieselskabernes radar.
2. På lang sigt skal der igen fokuseres på offshore-olieefterforskning i Grønland, da det er her, at man forventer, at der er de største muligheder for at finde meget store olieforekomster.
3. For at gøre det attraktivt for selskaberne at komme tilbage til Grønland, skal der indledes et tæt samarbejde med industrien, der får adgang til udvalgte områder på favorable og gennemsigtige vilkår.
4. Der skal gennemføres relevante modningstiltag i form af målrettede geologiske og geofysiske projekter i samarbejde med anerkendte samarbejdspartnere, herunder GEUS.
5. Der skal gennemføres målrettede og vedholdende markedsføring af det grønlandske oliepotentiale, herunder for at skabe interesse om de nye samarbejdsprojekter med industrien.
6. De skatte- og afgiftsmæssige rammevilkår skal justeres efter behov.
7. Der skal udarbejdes et forslag til en ny undergrundslov, der skal inkorporerer de bedste og mest moderne internationale reguleringsmekanismer inden for energiområdet, for så vidt angår kulbrinter og relateret udnyttelse af den grønlandske undergrund.
8. Der skal gennemføres en række konkrete anbefalinger for at få det mest optimale udbytte af de evt. kommende aktiviteter i olie/gas sektoren.
9. Opdateringen af den strategiske miljøvurdering for Nordøstgrønland skal færdiggøres.
10. Der skal gennemføres vedvarende isstudier for at sikre de mest optimale rammer for efterforskning og udnyttelse af kulbrinter.

Høringsfrist

Det er Departementet for Erhverv, Energi og Forskning, der står bag udkastet til en olie- og gasstrategi og som har sendt rapporten i høring. Høringsfristen er sat til den 14. juni.