Grønland i Tivoli: Folkefest begyndte i silende regn
Det begyndte med regn, men vejrudsigten lover tørvejr resten af onsdagen.
Ikiuna fra Nuuk havde taget far Peter og kæresten Tulik med til den grønlandske folkefest i Tivoli. - Det skal nok blive godt uanset vejret, fortalte den glade nuummioq.Jesper Hansen
Jesper HansenJesperHansen
Offentliggjort
Omkring 100 gæster havde fundet vej til plænen i Tivoli, da konferencier Carsten Siegstad åbnede dette års udgave af Grønland i Tivoli. Åbningen foregik i silende regn, med Siegstad var fortrøstningsfuld og mente, at det nok skulle gå:
Annonce
- Efter regn kommer som bekendt sol, sagde den optimistiske konferencier, der i dagens anledning var klædt i guldlame-anorak.
For tolvte år i træk er Carsten Siegstad konferencier ved Grønland i Tivoli.Jesper Hansen
Siegstad fik ret i sin spådom. For allerede en time senere lysnede det, mens Hinnarik på scenen spredte glæde - og altså også dagens første solstråler.
Skal man tro meteorologerne fra DMI fortsætter det gode vejr i København resten af dagen.
Hinnarik spredte godt humør og fik solen til at skinne.Jesper Hansen
Den grønlandske fest i Tivoli fortsætter resten af onsdagen og torsdag med. Udover grønlandsk underholdning deltager en lille snes grønlandske virksomheder, der har salgsboder ved siden af scenen.
Familien Jensen-Mørch fra Ilulissat er her for første gang børnene med på ferie i Danmark - og de skulle selvfølgelig med til Grønland i Tivoli uanset vejret.Jesper Hansen
Grønland i Tivoli er efterhånden en gammel tradition, der begyndte i 1976, hvor en flok grønlandske studerende mødtes i Tivoli den 1. august. Siden har begivenheden udviklet sig til, hvad Carsten Siegstad betegner som den største grønlandske folkefest i Danmark.
Familien Wille fra Ilulissat havde investeret i regntøj til Grønland i Tivoli. Grønt selvfølgelig, for vi er jo fra Grønland, fortalte de.Jesper Hansen
Der var brug for paraplyerne, da Grønland i Tivoli åbnede onsdag middag.Jesper Hansen
Regnen silede ned, mens Avaat var på scenen.Jesper Hansen