Gå til hovedindhold

Grønland i storpolitisk tv-drama

Grønland og Arktis indtager hovedrollen i otte nye afsnit af Borgen. AG har mødt manuskriptforfatteren, Adam Price, der er optaget af det politiske forhold mellem Danmark og Grønland. Den nye sæson af Borgen havde premiere på DR søndag, hvorefter den bliver tilgængelig på Netflix i 190 lande.

Det første afsnit i TV-serien Borgen, der har et gigantisk oliefund i Grønland som historiens politiske midtpunkt, rullede i går over skærmen. Senere vises serien i over 190 lande på Netflix. En kæmpe eksponering. Selvstændighed, klimaændringer og stormagters interesser i Arktis er andre elementer i serien. Ekstraordinært bringer hjemmesiden tre AG-artikler om den nye omgang Borgen.

- Fiktion beskæftiger sig ikke med mellemniveauer. Det er op på den store klinge, så pointerne trækkes knivskarpt op. Men jeg håber, at serien vil udtrykke en realisme fra virkelighedens landskab, uanset historien er sat på spidsen, siger Adam Price, manuskriptforfatter til den næste omgang Borgen, som er optaget i blandt andet Ilulissat og Nuuk.

Grønland er seriens absolutte omdrejningspunkt. Historien sættes i gang, da et fund i den grønlandske undergrund skaber splittelse mellem Danmark og Grønland samt vækker stormagternes interesse med USA i førertrøjen.

Med andre ord et geopolitisk drama med Grønland som den fysiske ramme for et storpolitisk drama. Ikke ulig virkelighedens verden. Samtidig historien om et oprindeligt folks drøm om at blive mest mulig herre i eget hus og vanskelige navigationsmuligheder, når magtfulde kræfter er på spil.

En scene, der sætter spot på det komplicerede forhold mellem Grønland og Danmark, mellem tidligere kolonimagt og koloni. Genkendelsen er umiskendelig. Lad os et øjeblik gå på et kort strejftogt i historien.

Et B-52 bombefly, der i nattemørket styrter ned på havisen ud for Thule Air Base i 1968 med fire brintbomber, som der officielt ikke burde have været ombord. En hemmelig aftale, der giver USA ret til at opbevare atomvåben i Grønland. Kauffmanns forsvarsaftale under 2. Verdenskrig, der principielt sikrer, at USA i al evighed kan blive militært i Grønland, da aftalen ikke kan opsiges uden amerikansk accept.

En aftale, som efter krigen blev bekræftet af den danske regering og først mange år efter forsynet med en grønlandsk underskrift. En radar, der udbygges på Thule Air Base, for at forbedre mulighederne for at nedskyde fjendtlige missiler på vej mod USA. En opgradering, Kina og Rusland kritiserer for at kunne tilskynde til et nyt atomvåbenkapløb.

Hemmelige CIA-flyvninger med mulige terrormistænkte på vej til fængsler i USA-venlige lande, der tillader tortur. Alt sammen udført af camouflerede CIA-flyselskaber, der brugte grønlandske lufthavne som vadesten til og fra Europa – uden at Grønland og Danmark var
informeret.

Og netop de seneste år har Grønland med fornyet styrke tiltrukket sig geopolitisk interesse i
takt med klimaforandringerne gør verdensdelen mere tilgængelig. Russerne opruster militært i Arktis, og Grønland ligger som bekendt midt imellem USA og Rusland. Kineserne er på jagt efter investeringer i infrastruktur og råstofudvinding, der kan indfri landets ambitioner som økonomisk og militær supermagt. 

En trussel mod USA’s position som verdens mest magtfulde land. Dertil klimaændringerne, der muliggør nye handelsmæssige og strategiske sejladser – nordvest- og nordøstpassagen – samt lettere adgang til udnyttelsen af den værdifulde, grønlandske undergrund. En række eksempler har for længst vist, at råstofferne i Grønlands enorme undergrund længe er på den kinesiske investerings-radar. 

I Kina tænkes der langt. Verdens råstoffer er begrænset. Det er ikke uvæsentligt at sikre dem i tide. Slet ikke de vigtigste. Og Grønland har dem.

Drama og følelser

AG møder Adam Price i lokalerne på Sam productions - et mindre filmproduktionsselskab i indre by i København. Manuskriptforfatteren, der siden barndommen har været fascineret af polarekspeditioner, og hvis mormor en overgang var sekretær for polarforskeren Knud Rasmussen på forlaget Gyldendal og tilførte Price lidt ekstra polarromantik, er en smule forsinket, men nærværende og direkte, da vi over et par kaffekopper indleder interviewet.

Price er forsigtig med at løfte for meget af sløret for handlingen, inden weekendens premiere. 
Den bagvedliggende tændsats, taler han til gengæld ivrigt om. Forude venter efter alt at dømme en vitaminrig spændingsserie, der både underholder og tager favntag med
rigsfællesskabets modsætninger.

Strømninger, som er inspireret af research og adskillige rejser til Grønland. Fiktion og alligevel et sandhedsøgende tidsbillede.

- Hvorfor er Grønland godt drama til en netflix-serie, som skal vises på Netflix, og hvordan opstod ideen til de nye Borgen-afsnit?

- Forholdet mellem Grønland og Danmark er fyldt med følelser. Det er vigtigt, når man skal lave drama, der især handler om følelser. Dét, som griber os. Der er normalt to knapper, du kan dreje på, når du skal lave drama: Fascination og identifikation. Det første er det tekniske plot, der driver historien frem. Men det er identifikationen, der får os til at græde eller grine.
Det emotionelle, siger Adam Price, der mener, at de mange følelser mellem Grønland og Danmark skyldes kolonifortiden og det politiske system, der blev sat op og senere Selvstyret.

- Samt at Grønland ligger på en afgørende geopolitisk position. Det betyder, at især USA har centrale sikkerhedspolitiske interesser i Grønland, og det kan udfordre, når Danmark har ansvaret for udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

- Arktis er en verdensdel, som andre stormagter i stigende grad har øje for. Ja, der er massive amerikanske, kinesiske og russiske interesser. Det er præcist i det landskab, Danmark og Grønland skal navigere. Når det sker, bliver vores indbyrdes forhold bragt op til overfladen. Den fælles fortid eksponeres automatisk. En periode, som rummer en ikke uvæsentlig del af kolonitiden, og som Grønland i disse år arbejder med at frigøre sig fra i kraft af en ransagelsesproces. Den cocktail giver grobund for et godt drama og en historie med substans, siger Adam Price, der under sin research blev overrasket over, at Danmarks indflydelse i Grønland fortsat polariserer så markant.

- Der er så mange følelser, og det blev jeg først rigtig klar over, da jeg satte mine ben i Grønland. Det er et følsomt landskab at betræde. Der er mange nuancer. Men når man skriver drama, er det nødvendigt med en synlig kant. Pointerne skal skæres ud.

- Grønlændere bliver ofte fremstillet som stereotyper i danske film. Det er meget mismodigt. Hvordan har I forsøgt at undgå det?

- Som serieskaber og forfatter har jeg forsøgt at sætte mig så godt ind i grønlandske forhold som overhovedet muligt. Jeg har været på adskillige researchture, talt med unge og grønlandske politikere, ja også danske. Jeg har forsøgt at være så sandhedssøgende
som muligt for at forstå relationerne. Vi har virkelig prøvet at gøre vores hjemmearbejde grundigt. Vi har ikke ønsket at fremstille en kliche af en grønlænder, som grønlændere i dag ikke ville kunne relatere til. Nu må vi se, om det er lykkes. Men vi har gjort vores bedste.

- Vi hører ofte om, at danskere har fordomme overfor grønlændere, hvordan får man løst det?

- Fordommene går nok begg veje. Når det handler om danskernes fordomme om Grønland,
handler det mest om manglende kendskab. Det skaber illusioner, der igen afføder fordomme. Den bedste kur er at tage til Grønland og møde befolkningen og opleve landet i al sin skønhed, voldsomhed og modsætningsfuldhed, for det er der i den grad. Jeg håber
virkelig ikke, at vi kommer til at bidrage til klicher, dæmoniseringer eller fordomsfulde fremstillinger. Vi har tværtimod bestræbt os på det modsatte.

Svær opgave

- Hvordan ser du selv på Grønlands udfordringer og mulighed for selvstændighed?

- Med 56.000 indbyggere placeret på Grønlands enorme geografiske areal stiller det enorme krav til, hvordan man administrerer og territoriehåndhæver området og politisk vil forholde sig til udfordringen. Grønland har i høj grad overtaget et administrativt system fra Danmark. Det startede med Hans Egede og er kørt videre frem til i dag med forskellige løsrivelsestiltag undervejs.

- Selvfølgelig er det en udfordring, at befolkningen er så lille, og at uddannelsesniveauet mulighederne i landet er begrænsede lavt i forhold til at kunne drive en selvstændig stat. Derfor er det svært at afskære forbindelsen til Danmark dag til dag, selv om der
er løsrivelseskræfter, som mener, det er muligt. Dog også adskillige andre som mener det modsatte.

- Men jeg hæftede mig ved - under valgkampen i april sidste år - at mange unge, stolte og engagerede grønlændere sagde, at vi ikke kan slippe Danmark nu. Men at det skal ske over tid. Men hvordan skal grundlaget være for selvstændighed, og hvordan skal landet håndhæve sin suverænitet? Der er meget det moderne Grønland skal finde ud af. Og det er OGSÅ det,
den nye sæson af borgen Borgenserie i den grad handler om.

- At Grønland er et meget rigt land, men at der vil være mange udefrakommende interessenter den dag, man ikke har fundet ud af, hvordan man kan udnytte alle disse rigdomme i form af naturlige ressourcer, en udvikling af turismen etc. For hvordan skal VIL
Grønland klare sig, hvis man forestiller sig en udfasning af bloktilskuddet og dermed frigøre sig fra den økonomiske afhængighed af Danmark. En udfordring, som netop denne sæson af Borgen beskæftiger sig med, lyder det engageret fra Adam Price.

Udgangspunktet for historien er som nævnt et økonomisk attraktivt fund i undergrunden. Ifølge de seneste reklame-spot: et enormt oliefund, der får højpolitisk grønlandsk og dansk bevågenhed. Det samme sker internationalt, og så bliver det storpolitiske spil om Arktis sat i gang med den danske udenrigsminister og klimapolitikken i en central rolle.

- Du kan ikke tale om udnyttelse af naturlige råstoffer i Arktis uden at beskæftige dig med konsekvenserne, siger manuskriptforfatteren.

TV-substans

Der er brugt rigtig mange manuskriptsider på at forklare den særlige konstruktion - rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Forholdet mellem en tidligere kolonimagt og to kolonier.

- Det er hjertet i vores fortælling. Mange af de lande, hvor Borgen vil blive sendt, har selv en kolonifortid, uanset om det er i Afrika, Asien eller hvor. Mange lande har befolkninger fra tidligere kolonier boende og omvendt, selv om der ikke nogen geografisk naturlighed i det. Relationer, der rummer samvittighed, følelser og politik.

- Jeg tror mange vil nikke genkendende til vores historie, selv om de ikke kender til den særlige konstruktion med rigsfællesskabet, siger Adam Price, som er meget glad for, at borgens konceptuerende instruktør, Per Fly, der filmisk forsøger at har nuanceret billedet af Grønland optagelserne, så det ikke bliver et postkort-flot Grønland, der alene ruller over skærmen.

- Vi fortæller en realistisk beretning. Muligvis gennem folk fra et særligt samfundslag. Men vi viser politikere, der ikke kun optræder i professionelt sammenhæng. Vi ser dem også med børn, familie, på fiskeri og jagt, sådan som grønlandske politikere også lever, siger Adam Price, der erkender, at casting-grundlaget ikke var det største, da de otte grønlandske skuespillere skulle findes. 

Det var især svært at finde de rette mandlige skuespillere til rollerne.

- Men vi har været utroligt heldige. Det har været en kæmpe fornøjelse at have dem med. Det talt vi også om til afslutningsfesten. Herunder at vi – fra to forskellige dele af rigsfællesskabet – alle følte medejerskab til serien.

- Hvad betyder det at serien bliver vist på Netflix?

- Som fortæller og forfatter ønsker jeg at skabe en meningsfuld og emotionel oplevelse hos seeren. Denne gang bliver det tillige en verdensbegivenhed, når serien kommer ud til 190 lande. Jeg håber, at fortællingen vil sætte Danmark, Grønland og Arktis og hele
seriens problemstilling på landkortet og skabe fornyet interesse og debat om den. Borgen har tidligere kunne underholde og folkeoplyse på samme tid om noget sandt. Den fane er vi stolte af.

Køb avisen AG her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER