Jeg har Grønland under huden

»Det varmer mig meget, når jeg oplever, at Kronprinsen og Kronprinsessen har samme kærlighed til Grønland og det grønlandske folk, som jeg har og min mand havde,« siger dronningen i dette interview med AG.

Offentliggjort

Denne artikel er fra Sermitsiaqs tillæg i anledning af dronningens 50 års regentjubileum. Læs hele tillæget med avisen.

Ingen kan være i tvivl om, at Dronning Margrethe elsker sit job. For 50 år siden – en råkold og dyster 14. januar i 1972 – føltes det naturligt nok som en tung byrde, da hun afløste sin far som regent.

Ansvaret var tårnhøjt.

Men i dag lyser der en lethed, ja nærmest boblende glæde, ud af hende, når hun omtaler sine pligter og livsmission.

En vigtig opgave har det gennem alle årene været at holde sammen på Rigsfællesskabet, og ingen kan være i tvivl om, at dronningen nærer varme følelser for det kolde nord.

Kærligheden til Grønland blev endnu engang demonstreret, da hun – en del forsinket på grund af Covid-19 – gennemførte sit længe ventede besøg i oktober. Sædvanen tro førte rejsen hende på kryds og tværs af landet; vel at mærke i et mere opskruet tempo end normalt. Meget skulle nås på kort tid, men energien fejlede ingenting. Heller ikke evnen til indlevelse i de personer og begivenheder, hun præsenteredes for på sin vej.

»Udstråler stolthed«

På turens første dag blev hun modtaget i lufthavnen i Ilulissat af Múte B. Egede og borgmester Palle Jerimiassen, hvorefter det gik ud til Kangiata Illorsua (Ilulissat Isfjordscenter), hvor dronningen fik en rundtur i de nyindviede bygninger og et gensyn med det spektakulære landskab, der er på UNESCO´s verdensarvsliste.

Om eftermiddagen var Margrethe ude at sejle på fjorden, og det blev også til et besøg på Ilulissat Museum, hvor 100-året for Knud Rasmussens 5. Thule-ekspedition markeredes. I Nuuk var dronningen blandt andet til kaffemik i Katuaq, på besøg på Ilisimatusrfik, til bispevielse og middag på Hotel Hans Egede, inden turen dagen efter gik til Pituffik – efterfulgt af en lynvisit på Station Nord.

– Hvad var den største oplevelse under besøget?

– Grønland har altid stået mit hjerte nært, og for mig er det hver gang en stor glæde, når jeg får mulighed for at komme på besøg. Selvom min Grønlandsrejse i oktober 2021 blev stærkt beskåret på grund af coronasituationen, så blev det til mindeværdige besøg i Ilulissat, Nuuk, Pituffik og på Station Nord, svarer Dronning Margrethe.

– Overalt blev jeg mødt af hjertevarme mennesker, der udstrålede stolthed over Grønland. Det var en helt særlig oplevelse at besøge det nye Isfjordscenter i Ilulissat, der på sin egen måde skærer sig flot ind i det særegne landskab. Isfjordscentret byder på oplevelser og indsigt om et lokalt naturfænomen af international interesse, og det er mit store ønske, at mange besøgende i de kommende år vil lægge vejen forbi og få mulighed for at lære mere om dette særlige sted på jordkloden. Det glæder mig også, at man lokalt kommer så meget på Isfjordcentret, uddyber hun.

»Bjergtagende«

På trods af småskavanker gennem årene – blandt andet knæproblemer – har den 81-årige og stadig adrætte dronning været begunstiget med et godt helbred og en stærk fysik. Det har gjort det muligt for hende at prøve kræfter med den grønlandske natur på mange forskellige måder: På ski, til søs og på krævende hiking i naturen.

– Hvis De skulle fortælle en person, som aldrig har besøgt Grønland, om landet, hvad ville De så navnlig berette om?

– Naturen er slående. Lige meget hvor man kommer hen, så bjergtager landskabet bogstaveligt talt en med det samme. Fra isklædte bjergskråninger til tundraens mange farver, så overrasker den vilde grønlandske natur en fra første færd, og jeg tror ikke, at man nogensinde kan glemme den skønhed, man har oplevet, når man har besøgt Grønland. Ja, landet har det hele – og mere til. Og grønlænderne er stolte af deres land og passer heldigvis godt på det, svarer Dronning Margrethe.

»Uendeligt meget«

De fleste af rejserne mod nord har dronningen gennemført sammen med Prins Henrik, der gik bort i 2018. Han var lige som hende betaget af naturen og satte ord på i »Ode til Grønland«, hvor han digtede skønheden frem på denne måde:

– Hvor frydefuldt at høre isens klage, når den begynder at knække, det strålende panser begynder at sprække – de første forårsdage! skrev han.

Længslen efter eventyret på de endeløse sletter er givet videre til sønnerne Joachim og Frederik, især kronprinsen har udforsket landet og er tydeligvis parat til at overtage stafetten, når den dag engang oprinder. Når dronningen ser tilbage på sin lange, begivenhedsrige tilværelse, fylder kapitlerne om Grønland og Færøerne en betydelig del.

– Hvad har kontakten og rejserne til Grønland betydet for Deres livsforløb?

– Jeg ser det som et stort privilegium at have haft mulighed for at følge den grønlandske udvikling på tæt hold igennem så mange år. Siden mit første besøg i Grønland i 1960 har jeg ved hvert besøg oplevet de store fremskridt, og den udvikling, der har fundet sted. Jeg har så at sige fået det grønlandske samfund ind under huden. Som Dronning har jeg altid ønsket det bedste for Grønland og det grønlandske folk, og mine mange besøg i årenes løb har betydet uendeligt meget for mig, svarer Dronning Margrethe.

– Det varmer mig meget, når jeg oplever, at Kronprinsen og Kronprinsessen har den samme kærlighed til Grønland og det grønlandske folk, som jeg har og min mand havde. Under mine seneste rejser har jeg særligt mærket, at det er gensidigt, og det gør mig rigtig glad, tilføjer hun.

Powered by Labrador CMS