Grønland holder skansen - 0 nye smittede

Siden søndag den 29. marts har vi ikke fået nye testresultater. Det glade budskab i dag var så, at der ikke er konstateret nye smittetilfælde.

Landslæge Henrik L. Hansen

Kim Kielsen beklagede, at pressemødet blev forsinket på grund af Inatsisartuts behandling af hasteloven.

Landslæge Henrik L. Hansen har fået testresultater af 34 prøver fra Statens Serum Institut og samtlige var negative og dermed ikke nye smittetilfælde.

- Der er heldigvis ingen nye smittede. Vi har fået svar på yderligere 34 test. Og nu er vi oppe på at have testet over 500 personer, hvilket vi er ganske tilfreds med, sagde landslægen.

- I begyndelsen testede vi kun de personer, som havde de symptomer, som var beskrevet dengang. Senere er definitionerne blevet ændret. Hvilket gjorde, at vi måtte tilpasse screeningen. Vi skal holde fast i, at det egentlige formål er at overvåge sygdomsudbredelsen i samfundet. En gruppe af dem, der har været uden for Grønland og rejst ud og inden for de seneste to uger undersøges, hvis de har symptomer. Hvis de har symptomer i længere tid kan tidsperioden siden udsættelse for smitte være længere end 14 dage, sagde landslægen

- En anden gruppe er patienter, som ikke har været ude at rejse, men har symptomer og haft kontakt med andre, der har været i kontakt med andre fra andre lande. Det drejer sig om skoleelever, der er vendt hjem og efterfølgende været sammen med familie og vennder, sagde landslægen.

Den tredje gruppe

- Den sidste gruppe, som vi er begyndt at undersøge, er udvalgte patienter, som har symptomer for et enkelt symptom. I de mindre byer vil vi undersøge op til 20 personer per uge i de større byer. Målet med sidstnævnte undersøgelser er at lede efter smitte bredt i befolkningen.

- Og hvad er så de typiske symptomer. Det er almindelige influenza-symptomer og andre luftvejs-infektioner, med ondt i halsen, sygdomsfølelse, muskelsmerter, tør hoste og feber. Nogen kan også opleve at få hovedpine, kvalme og diarre og andre symptomer, forklarede han.

- Vi undersøger ikke nogen, som ikke har symptomer, da vi har meget få smittede i Grønland. Eneste undtagelse er patienter, der overflyttes fra Nuuk til kysten, fastslog Henrik L. Hansen, der kunne oplyse at der var testet 146 i alt over kysten, men han havde ikke tal fra weekenden.

- Der er hele tiden to døgns forskydelse, så nu er vi oppe på næsten at have testet 1 procent af befolkningen.

Er der flere raskmeldte?

- Nej, men de otte, der ikke er raskmeldte, de er lige på vej til at blive det. Vi har således ikke nogen, der er alvorligt syge, sagde landslægen.

- Hvis den reducerede transport i flere uger ikke medfører flere smittede, ja, så er der bestemt baggrund for at se på de interne forhold. Men det er lidt for tidligt endnu. Der kan som bekendt gå op til to uger, før man bliver syg. Og derfor må vi se mindst to uger, før vi gør os overvejelser om ændringer, sagde Henrik L. Hansen.

Alternativer undersøges

Kim Kielsen: - Vi er i gang med at undersøge forskellige alternativer med at åbne for transport internt i landet.

Hvorfor melder I ikke antallet af test ud på jeres hjemmeside?

- Vi arbejder så hurtigt som muligt, sagde landslægen.

Kim Kielsen oplyste, at eventuelt smittede straks får besked. Og det hele samles sammen og bliver derefter meldt ud til befolkningen, der således undveg at svare på, hvorfor hjemmesiden først opdateres, når man holder pressemøder.

Ingen forårssamling

- Vi holder ingen forårssamling, oplyste Kim Kielsen. Efterårssamlingen er fastsat til den 25. september.

- Vi har jo ansvaret for at håndtere coronavirus-situtionen, begrundede Kim Kielsen.

Powered by Labrador CMS