National Geographic:
Grønland er for hipsters
De unge og smarte skal forbi Grønland i 2017, mener National Geographic.
Been there, done that, siger man, når man har sat foden et særlig attraktivt sted eller udført en handling af exceptionel karakter fx bungy jump.
I 2017 bliver Grønland det sted i verden, de unge kosmopolitter skal have på deres liste, hvis de vil være med på det smarte og moderne. Det mener i hvert tilfælde National Geographic, der netop har lanceret deres liste over hot-spots 2017; The cool list.
- Verdens største ø begynder at blive etableret i takt med at flere og flere rejsebureauer inkluderer Grønland i deres rejseprogram for 2017, skriver National Geographic om Grønland.
Magasinet viser et billede fra Kangia Isfjord og forklarer, hvorfor Grønland lander så højt på listen over anbefalede steder.
- Grønland er dækket af is og stort set ubeboet og udgør dermed en niche af eventyrlige destinationer. Tilhængere af hundeslæder, snescootere og snesko kan supplere med sejlture rundt om isbjerge, opleve inuit-kulturen og finde nogle af de bedste muligheder i verden for at se nordlys.
Læs også: Hæder til grønlandsk turisme
Øverst på listen ligger Donegal, et spektakulært, naturskønt område i Irland, hvor optagelserne til Star Wars Episode VIII blev lavet. Som nummer to og tre følger byerne Santaigo i Chile og Helsinki i Finland.
Og herefter kommer Grønland så ind på listen foran destinationer som fx Canada, USA og Indien.
Se listen her: The Cool List 2017