Grønland og Danmark placerer sorteper hos hinanden

Hvis der sker en olieulykke i det grønlandske farvand, har Grønland ingen beredskabsplan for at rydde olien op. Råstofstyrelsen i Grønland henviser til ansvaret hos olieselskaberne, der skal stille en garanti på at dække op til knap 60 mia. kroner.

Men den garanti rækker ifølge Greenpeace ikke langt, hvis der sker et større olieudslip i Grønland. Rent juridisk er ansvaret for at håndtere olieulykker delt mellem Grønland og Danmark. Hvis det ansvarlige selskab ikke selv er i stand til at redde det sårbare økosystem fra uoprettelig, står Grønland uden beredskab og Danmark med en hel utilstrækkelig beredskabsplan.

Derfor er det problematisk, at Danmark løber fra ansvaret for miljøet i Grønland, skriver Greenpeace i en pressemeddelelse.

Den danske beredskabsplan kan kun håndtere max 5.000 ton olie ved udslip, men eksperter vurderer, at der nemt kan fosse 30.000 ton olie ud om dagen i det isfyldte farvand, når ulykken sker.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret på sig, hvis der sker et olieudslip i Grønland. Danmark og Grønland forsøger hver især at placere sorteper hos hinanden, men ingen kan fremvise en beredskabsplan, der virker, hvis uheldet er ude. Det er dybt bekymrende, at Danmark kører en letsindig laissez faire-politik (lader tingene stå til-politik red.) for miljøet i Arktis, siger Niels Fuglsang, projektleder for den danske arktiskampagne, Greenpeace.

- Når det nu viser sig, at Grønland slet ingen beredskabsplan har, men bare overlader ansvaret til selskaberne, bør udenrigsminister Villy Søvndal arbejde for at stoppe de risikable olieboringer og stille kritisk spørgsmål ved Selvstyrets udstedelse af borelicenser. Det er på tide, at han og den danske regering tager ansvar og som et minimum sørger for at miljøsikkerheden i Grønland frem for at flygte.