Gå til hovedindhold

Mit Grønland

Dronning Margrethes første møde med Grønland var som 20-årig i Upernavik. Siden har hun været i alle større byer og mange bygder. Hjertelige mennesker, storslået natur og slædetur i Nordøstgrønland med Kronprinsen, hvor Dronningen sov i telt på isen, er blandt de største oplevelser.

Kommunikationsmedarbejderen nejer for Dronningen. En uniformsklædt medarbejder præsenterer mig for Hendes Majestæt, som allerede står klar til at sige goddag sammen med sin ivrigt logrende brune gravhund Tilia, skriver avisen AG.

Vi befinder os i Christian IX Palæs højloftede rum, hvor Dronning Margrethe residerer. Jeg bliver budt indenfor i Dronningens bibliotek. Det er farverigt med stor broget blomsterbuket, dueblå, silkebetrukne møbler, sofa, to stole og bord. Biblioteket er indrettet som en hyggelig hule, foret med bøger fra gulv til loft. Mest kunstbøger, om blandt andet maleren Jens Juel, der er værker om mere moderne kunstnere, Weilbachs Kuntnerleksikon og en hyggelig lerfigur af en gravhund. Dronningen har en stor samling grønlandske bøger. De står et andet sted på slottet, fortæller hun.

Men der er alligevel grønlandske elementer. For Dronningen bærer en fin ring af ben, som hun har købt i Qaanaaq.  Hendes øreringe med grønlandske sten, tegnet af Jens Rosing, var en bryllupsgave fra Grønland, som blev overrakt under regentparrets første besøg sammen i 1970.

Øverst på de høje reoler står en porcelænsfigur af en grønlandsk kvinde i nationaldragt sammen med en række figurer iklædt danske egnsdragter, som Dronningens farfar og farmor, Christian X og Dronning Alexandrine fik i sølvbryllupsgave.

Dronning Margrethe viser sig at være en sprudlende fortæller med klæbehjerne. Den snart 80-årige regent har en bred viden om en mængde emner, ikke mindst Grønland. Dronningen haler ubesværet detaljerede barndomsminder frem fra hukommelsen. Og her står Grønland stærkt i mindet. For hende var det et land fuld af eventyr – guf for barnefantasien.

Iskolde barndomsminder

Louis Rostock-Jensen var en af faderen, Frederik IX’s meget gode venner. De kendte hinanden tilbage fra ungdommen, da de begge var muntre søofficerer. Rostock-Jensen sejlede i 1923 som 24-årig med skibet Teddy til Nordøstgrønland for at bringe fangstmænd hjem og forsyne deres simple hytter med proviant. Det gik helt galt. Men den unge søofficer viste sig som en helt.

Læs hele artiklen i ugens AG, som du kan købe herunder:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER