nytår

Grønlænder dræbt i trafikulykke i Nordjylland

Politiet arbejder stadig på at klarlægge hændelsesforløbet efter færdselsulykke nytårsmorgen, oplyser Nordjyllands Politi

En 37-årig mand med grønlandske rødder har mistet livet i en trafikulykke i Nordjylland, oplyste politiet torsdag morgen.

- Vi har lige fået melding om en trafikulykke med dødelig udgang, men vi ved på nuværende tidspunkt ikke meget, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Heine Hansen til Ritzau.

Manden blev ramt af en bil i Klarup, og alarmcentralen modtog meldingen om uheldet klokken 05.32 torsdag. Kort efter var en ambulance og patrulje på stedet, men manden var kommet alvorligt til skade og afgik ved døden.

Politiet arbejder nu på at undersøge forløbet. Der er ikke noget, der tyder på, at bilisten har kørt for stærkt, eller at der har været alkohol involveret.

Powered by Labrador CMS