Grøn omstilling kan true olieeventyret

Verdens forbrug af olie er faldet markant som følge af corona-krisen. Spørgsmålet er nu, om det kan give den grønne omstilling medvind, og dermed gøre det sværere for Grønland at tiltrække olieselskaber til de nye licensområder.

Verdens forbrug af olie faldet med 30 procent, mens forbruget af flybrændstof er faldet med hele 70 procent.

Det er kun nogle få måneder siden, at formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen rejste til Texas for at promovere Grønland som nyt olieland og tiltrække investorer og olieselskaber til seks nye licensområder. Men så ramte corona-virusset verdensmarkedet, og siden er priserne på olie raslet ned samtidig med, at de store energiselskaber er begyndt at kigge på nye grønnere løsninger, skriver Sermitsiaq.

Spørgsmålet er, hvor det efterlader Grønland som fremtidigt olieland?

– På den korte bane har corona-krisen ført til et mindre energiforbrug i en periode. Og spørgsmålet er selvfølgelig, om det på den lidt længere bane fører til et ændret adfærdsmønster i verden. Vil vi flyve sjældnere? Køre mindre bil? Har vi fundet ud af, at vi kan klare flere opgaver via virtuelle platforme som Skype og Zoom? Det er muligt, at vi får dyk i olieforbruget over længere tid, og i sådant et tilfælde er det klart, at Grønland sidder på et af de yderste sæder som nyt olieland. Dertil er en del olieselskaber og samfund også begyndt at kigge på grønne alternativer til olie og gas, siger geolog og vicedirektør i Geus, Flemming Getreuer Christiansen, til avisen Sermitsiaq.

Læs hele historien i ugens udgave af avisen Sermitsiaq, som du har mulighed for at købe her:

Powered by Labrador CMS