Greenpeace besætter Cairns hovedkontor

65 Greenpeace aktivister, heraf to danskere, har besat Cairns hovedkontor i Skotland

Mandag morgen gik 65 aktivister fra Greenpeace på jagt i olieselskabet Cairns hovedkontor efter beredskabsplanerne i forbindelse med olieefterforskningen i Grønland. Foto: Greenpeace
Greenpeace aktivisterne var udklædt som isbjørne da de trængte ind på Cairn. Foto: Greenpeace
Mandag morgen gik 65 aktivister fra Greenpeace på jagt i olieselskabet Cairns hovedkontor efter beredskabsplanerne i forbindelse med olieefterforskningen i Grønland. Foto: Greenpeace Greenpeace aktivisterne var udklædt som isbjørne da de trængte ind på Cairn. Foto: Greenpeace Mandag morgen gik 65 aktivister fra Greenpeace på jagt i olieselskabet Cairns hovedkontor efter beredskabsplanerne i forbindelse med olieefterforskningen i Grønland. Foto: Greenpeace Greenpeace aktivisterne var udklædt som isbjørne da de trængte ind på Cairn. Foto: Greenpeace Mandag morgen gik 65 aktivister fra Greenpeace på jagt i olieselskabet Cairns hovedkontor efter beredskabsplanerne i forbindelse med olieefterforskningen i Grønland. Foto: Greenpeace Greenpeace aktivisterne var udklædt som isbjørne da de trængte ind på Cairn. Foto: Greenpeace

Greenpeace vil gå langt for at få fat i den grønlandske beredsskabsplan, som organisationen forgæves har bedt om aktindsigt i. Her mandag morgen har 65 aktivister besat Cairns hovedkontor i Edinburgh.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Greenpeace har udsent her til morgen i forbindelse med aktionen, og som er et referat af, hvad Greenpeace' medarbejder Jon Burgwald har skrevet på sin blog.

Her kan man læse:

Det, som Råstofdirektoratet og Cairn stadig skylder at svare på, er langt mere principielt og alvorligt:
- Hvor meget olie kan fjernes, hvis der sker et såkaldt blow-out? Cairn har i sin modellering konstateret, at 66 % af olien stadig vil ligge på havoverfladen efter to måneder, men nævner ingen steder, hvor meget af den olie, selskabet reelt kan fjerne.
- Hvordan vil Cairn fjerne olien? En lang række internationale forskere samt den britiske og amerikanske regering stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan lade sig gøre. Derfor må Cairn redegøre for hvilke metoder, selskabet vil anvende, og hvordan de vil sikre, at de er effektive i Arktis.
- Hvilke negative effekter har oprydningsmetoderne i sig selv? Hvis Cairn vil bruge afbrænding af olie samt opløsningsmidler, har disse i sig selv en negativ effekt på dyrelivet og miljøet.
- Hvad vil Cairn gøre, hvis olien rammer is-grænsen? Råstofdirektoratet og Cairn påstår, at risikoen er meget lille, men hvis man sammenligner is-kort udarbejdet af DMI med Cairns model over et olieudslip, er det tydeligt, at der er en reel risiko, og det er en risiko, som Cairn ikke har inddraget i sine oliespildsmodeller (s. 7-26 i VVM-redegørelsen).
Cairn skylder Grønland at give nogle ordentlige svar på alle disse spørgsmål. Det vigtige for Greenpeace er ikke, hvilken by man har valgt at placere materiellet i, eller hvilke telefonnumre man skal ringe til i tilfælde af en oliekatastrofe. Så simple ting regner vi da naturligvis med, at Cairn trods alt selv kan holde styr på.

Powered by Labrador CMS