Gå til hovedindhold

Greenland Express Air har trukket stikket

Flyvningerne lader vente på sig, og nu har Greenland Express Air lukket for telefonsupporten. Grønlandsk-dansk par er blandt dem, som har måttet kigge langt efter hjælp

- Du har ringet til Greenland Express. På grund af spidsbelastning er vi desværre ikke i stand til at håndtere indkomne opkald for øjeblikket.

Sådan lyder beskeden, når man ringer til Greenland Express Airs kundeservice.

Nummeret indehaves dog ikke af Gert Brasks selskab, men i stedet af 'Discover The World'. Et københavnsk firma, som blandt andet løser opgaver for mindre rejsearrangører.

Telefonsvareren skyldes dog ikke nødvendigvis, at kundesupporten er ramt af spidsbelastning. Magdy Meharib fra Discover The World oplyser i stedet, at det er efter ønske fra Greenland Express Air:

- Discover The World udlåner det nævnte telefonnummer til Greenland Express. Det er en del af vores kundeforhold med den pågældende kunde. Hvordan Greenland Express ønsker at benytte telefonnummeret er helt og holdent kundens beslutning.

Læs: Forbrugerrådet undersøger Greenland Express Air

Magdy Meharib slår samtidig fast, at man kun kan henvise Greenland Express Airs kunder til en email-adresse:

- Al kontakt til Greenland Express sker via email-adressen sales@greenlandexpress.dk, også dette er helt og holdent kundens beslutning.

Læs: Råstofstyrelsen kræver at Greenland Express-topfigur retter ind

Grønlandsk-dansk par ramt af aflysningerne
Blandt dem, der har været hårdt ramt af Greenland Express Airs aflysninger og manglende telefonisk kundeservice, er grønlandsk-danske Nivi Paviasen og Brian Clausen. Parret står foran at skulle flytte til Sydgrønland, og de havde set frem til at rejse med lavprisselskabet:

- I alt har vi fået flyttet vores afgange tre gange, og vi er derfor efterhånden nået frem til, at det bedste er at få pengene tilbage. For os bliver enden, at vi formentlig køber billetter med Air Greenland, hvilket desværre er langt dyrere end vores oprindelige billetter. Men fordi vi har sagt vores lejlighed op i Odense for at flytte til Narsaq, har vi nok ikke andre muligheder.

Læs: Greenland Express Air aflyser igen, igen alle flyafgange

For Nivi Paviasen har det været et forløb, som har været præget af stor usikkerhed:

- Hvis de så bare havde kunnet sige, hvornår vi rent faktisk kan komme afsted, havde det være rart. Det værste har været at få udsættelse på udsættelse, for vi har planlagt efter at skulle afsted på de planlagt afgange. Lige nu håber vi på, at vi kan nå hjem til en familiefest i slutningen af måneden.

Læs: Gert Brasks forklaring om aflysninger er usand

Atter udskudt
Ifølge årets tidsplan for Greenland Express Air var planen at gå i luften 2. juli, men programmet blev 1. juli udskudt, da samtlige afgange frem til og med 14. juli blev aflyst.

13. juli blev det nye program også udskudt, hvilket betyder, at Greenland Express Air i år endnu ikke har været på vingerne - og kommer det tidligst 27. juli.

Greenland Express Airs administrerende direktør, Gert Brask, har i lang tid ikke ønsket at stille op til interview med Sermitsiaq.AG. Den melding blev gentaget tidligere på måneden. Sermitsiaq.AG forsøger fortsat at få Greenland Express Air i tale.

Læs alle artikler om Greenland Express Air her

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER