Greenland Cruises om isbjørnetur: Vi skal følge lovgivningen

Greenland Cruises arrangerer en isbjørnetur torsdag. Befolkningen kritiserer dog ideen og beskylder firma for at bryde loven. Det afviser firmaet.

Offentliggjort

Kom og se tre isbjørne ved Qeqertarsuatsiaat, Fiskenæsset.

Sådan lyder et tilbud fra Greenland Cruises, der tilbyder sightseeing i Nuuk og omegn.

Mandag blev tre isbjørne, en hun og to unger, set ved Qeqertarsuatsiaat. De blev skræmt væk, men vendte tilbage tirsdag.

Muligheden for at se isbjørne lader Greenland Cruises ikke forpasse. Ejeren, Ivik Knudsen-Ostermann, arrangerer en isbjørnetur torsdag.

Ideen er dog blevet kritiseret for at stride imod lovgivningen, da isbjørne ikke må lokkes, opsøges eller på anden måde forstyrres.

- Vi sejler til Qeqertarsuatsiaat og går i land i bygden. Også kan det være, at vi kan se isbjørnene derfra. Det håber vi, siger Ivik Knudsen-Ostermann og tilføjer:

- Vi opsøger selvfølgelig ikke isbjørnene, og vi følger lovgivningen og regler.

Departementet er tilbudt plads

Greenland Cruises oplyser, at der indtil videre er to, der er tilmeldt på turen.

Firmaet er i dialog med departementet for fiskeri, fangst og landbrug, og har inviteret afdelingschefen med på turen. Dette for at vise, at Greenland Cruises følger regler og love under sejlturen.

- Jeg håber, at det bliver godt vejr og at turen bliver god. Jeg har ikke været i Fiskenæsset i nogen tid, så det bliver dejligt at komme derover igen, slutter Ivik Knudsen-Ostermann.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS