Alle gør krav på Nordpolen

Canada, Rusland og Danmark mener hver især, at Nordpolen og en meget stor del af den arktiske havbund, hører til deres land. Nu er det op til FN’s Kommission for Kontinentalsoklens Grænser at vurdere det videnskabelige materiale fra de tre lande.

I 2007 plantede to russiske ubåde det russiske flag 4.200 meter under Nordpolen, for at markere deres krav på den arktiske havbund. Men Rusland er ikke alene om at gøre krav på Nordpolen. Også Danmark og Canada har nu indsendt deres krav, der overlapper kraftigt med det russiske krav. I sidste ende handler det om retten til potentielle ressourcer som olie og gas fra havbunden

Canada har netop indleveret deres kontinentalsokkelkrav til FN’s Kommission for Kontinentalsoklens Grænser (Commission on the Limits of the Continental Shelf). Et krav der lyder på i alt 1,2 millioner kvadratkilometer af den arktiske havbund, hvoraf en stor del overlapper med de krav, som Danmark stillede i 2014 og som Rusland gjorde krav på i 2001.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

– Canada er forpligtet til at fremme sit lederskab i Arktis. At definere vores kontinentalsokkel er afgørende for at sikre vores suverænitet og at tjene alle menneskers interesser, herunder oprindelige folk, i Arktis. Dagens indsigelse er et vigtigt skridt i retning af at sikre juridisk og international anerkendelse af de ydre grænser for Canadas kontinentalsokkel i Arktis, sagde

Canadas udenrigsminister Chrystia Freeland, da Canada afleverede sit krav i slutningen af maj.

Nu er det så op til FN’s eksperter at vurdere det videnskabelige materiale, som landene baserer deres krav på.

– Rusland indleverede allerede sine krav i 2001, men året efter blev de anbefalet af indlevere reviderede krav, da de geologiske data ikke var gode nok. Jeg tror, at alle tre lande har udarbejdet et fornuftigt materiale, der vil sandsynliggøre, at de hver især har et legitimt krav på kontinentalsoklen, siger seniorforsker ved center for militære studier på Københavns Universitet Kristian Søby Kristensen, og tilføjer at det er forventningen, at alle tre lande får anerkendt deres respektive krav, men at Rusland får deres svar allerede til næste år, mens Danmark og Canada må vente nogle år endnu.

Svære forhandlinger venter

Det er dog ikke det videnskabelige materiale alene, der afgør, hvem der får ret til havbunden. Det skal der forhandles om.

Powered by Labrador CMS