Godt nyt: Rejeprisen er steget 12 procent

Reje- og især torskefiskerne kan glæde sig over, at priserne er steget, mens fiskere af hellefisk må notere en tilbagegang på prisen.

Prisen på rejer holder sig fortsat på et højt niveau, fremgår det af et prisindeks fra Grønlands Statistik.

Grønlands Statistik har netop offentliggjort et prisindeks for rejer, hellefisk og torsk for 1. kvartal 2019 og i forhold til samme kvartal i 2018 var der følgende prisændringer:

  • Rejer: + 12 procent
  • Hellefisk: - 2 procent
  • Torsk: + 36 procent

- Til beregning af prisindeksene er primært anvendt gennemsnitspriser fra udenrigshandelsstatistikken, suppleret med tal fra nogle af de større producenter. Der er således tale om prisindeks for det prisniveau produkterne har, når de forlader Grønland, oplyser Grønlands Statistik.

Prisindekset er baseret på 2010 som basisår.

Powered by Labrador CMS