nedtælling til Gay Pride

Goddag, mit navn er lesbisk

Som opvarmning til lørdagens Gay Pride i Nuuk er der fredag aften filmvisning om homoseksualitet i Katuaq

Gay Pride lader nu til at være blevet en årlig begivenhed i Nuuk.

Det bliver med garanti farverigt og festligt som altid, når dette års Gay Pride i Nuuk løber af stablen på lørdag.

Dagen før er alle velkomne, når Napa som optakt til Gay Pride holder gay-docs-aften i kulturhuset Katuaq.

Napa præsenterer for første gang nogensinde i Grønland dokumentarfilmene 'Goddag, mit navn er lesbisk' af instruktør Iben Haahr Andersen og Minna Grooss og ’My Love’ af Iben Haahr Andersen.

’Goddag mit navn er lesbisk’ viser et portræt af en række moderne lesbiske familier i Danmark. Her møder vi blandt andre ægteparret Leise Johnsen og Stine Johansen, som de fleste kender bag titlerne direktør i Napa og administrerende direktør i Kommuneqarfik Sermersooq.

Gay-docs-aftenen i Katuaq begynder fredag klokken 18.00. Begge film kan ses for 50 kroner. Billetter købes i receptionen.

Se filmprogrammet her

Se Gay Pride 2013-programmet her

Powered by Labrador CMS