Gå til hovedindhold

God start for Hotel Ilulissat

Det i øjnefaldende nye store, hotel i bymidten i Ilulissat er allerede blevet et hit blandt herboende gæster.

Grønlands nyeste hotel, Hotel Ilulissat, beliggende i bymidten i Grønlands førende turistby Ilulissat, er allerede blevet en stor attraktion blandt lokalbefolkningen og andre udefra besøgende.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Det 4-stjernede hotel på fem etager har 78 værelser, hvor to af værelserne er store suiter, samt konferencefaciliteter og en restaurant. Hotellet åbnede for overnattende gæster allerede den 15. juni, men der var omkring 1.000 nysgerrige besøgende, da hotellet åbnede dørene op for offentligheden den 25. juni. Hotellet ejes af fremtrædende grønlandske erhvervsmænd bestående af Bagger-brødrene, Tommy og Frank Bagger fra Ilulissat og Polar Seafoods medstifter og administrerende direktør, Jens Salling. Hotellet er medlem af den verdensomspændende hotelkæde Best Western Plus.

Hotellets direktør Karl Sandgreen, Aakattak, som frem til sin ansættelse i midten af oktober sidste år, var turistoperatør og drev en mindre konsulentvirksomhed, betegner den første periode siden indvielsen som en stor succes, og han oplyser, at interessen for hotellet har været stor såvel i lokalbefolkningen som i udlandet.

Selvom der er omkring 18 forskellige overnatningssteder i Ilulissat, mener hoteldirektøren, at der på grund af etablering af den kommende atlantlufthavn er behov for flere overnatningsfaciliteter i Ilulissat.

- I samarbejde med andre hoteller og de lokale turistoperatører agter vi at løfte det lokale turisterhverv til et højere niveau, og gøre ikke kun byen men også hele Diskobugten til en mere attraktiv turistdestination, siger hoteldirektøren til Sermitsiaq.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER