råstoffer

GME: Ingen kommentarer til ny koalition

Presset Greenland Minerals and Energy-ledelse vil hverken vurdere konsekvenserne af et Naalakkersuisut, hvor halvdelen er imod uranudvinding

Direktør i Greenland Minerals and Energy John Mair mener ikke han ved nok om det nye Naalakkersuisuts syn på uran til at kommentere konsekvenserne for projektet på Kvanefjeldet
Offentliggjort

Greenland Minerals and Energys aktie har været ude på en veritabel rutchetur siden nyheden om den nye koalition mellem Siumut og uranmodstanderne IA og Partii Naleraq.

Selskabets børsværdi var steget heftigt til et niveau der ikke er set højere siden begyndelsen af 2015, efter offentliggørelsen af at kinesiske Shenghe har en stor aktiepost i selskabet.

Læs: GME vil ikke udlevere aftale til Departementet

Stort fald
Men få dage efter at den nye koalition blev offentliggjort torsdag den 27. oktober, var aktien faldet tilbage igen med næsten 30 procent. Alene onsdag i sidste uge var faldet massive 17,5 procent.

Trods investorernes nervøsitet, vil direktør John Mair dog ikke vurdere, hvad den nye koalitions uenighed og skrøbelige våbenhvile om uranspørgsmålet kan få af betydning for sjældne jordarter- og uranprojektet i Kvanefjeld bag Narsaq.

- Fornuftigvis vil jeg nøjes med at sige, at vi vil give lyd fra os, når vi har en kommentar. Vi har brug for at få mere klarhed om situationen, så lige nu udtaler vi os ikke, siger John Mair til AG.

Læs: Kinesisk overtagelse af GME kræver godkendelse

Håber projektet vil skride frem
Direktøren for det kontroversielle selskab vil heller ikke bekræfte medieforlydender om, at Greenland Minerals and Energy (GME) agter at søge udnyttelseslicens før udløbet af 2016.

Ansøgningen har været forsinket af flere omgange, imens GME har korresponderet med blandt andet Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstoffer om de såkaldte VVM- og SIA-rapporter, som skal ligge til grund for en ansøgning.

- Vi har haft mange dialoger med forskellige departementer om rapporterne, og den dialog fortsætter. Vi dikterer ikke køreplanen, det gør Selvstyret. Så vi ved ikke om ansøgningen kan indgives i år. Vi håber altid at projektet kan skride frem så effektivt så muligt, siger John Mair.

Læs: Múte Bourup Egede på zig zag-kurs

Læs hele artiklen i avisen AG, som du kan købe i butikkerne i dag. Avisen indeholder også stort sundhedstema. Du har også mulighed for at købe avisen her:

Powered by Labrador CMS