GM i håndbold: Spænding om afgørende kampe onsdag

Efter en meget spændende kamp tirsdag endte NÛK´s herrer med at vinde over de forsvarende mestre GSS med ét mål. Intet er dog afgjort endnu, de sidste puljekampe spilles i dag.

Meget står på spil for herrernes N-48 fra Ilulissat, når de skal møde NÛK fra Nuuk onsdag aften til puljekampenes allersidste kamp onsdag aften. Kampens resultat kan afgøre pladserne til finalerne. - Leiff Josefsen
Meget står på spil for herrernes N-48 fra Ilulissat, når de skal møde NÛK fra Nuuk onsdag aften til puljekampenes allersidste kamp onsdag aften. Kampens resultat kan afgøre pladserne til finalerne. - Leiff Josefsen
Meget står på spil for herrernes N-48 fra Ilulissat, når de skal møde NÛK fra Nuuk onsdag aften til puljekampenes allersidste kamp onsdag aften. Kampens resultat kan afgøre pladserne til finalerne. - Leiff Josefsen

En spændende kamp mellem ærkerivalerne NÛK og GSS udspillede sig i Inussivik i går tirsdag. En kamp, der skulle ende som den startede. Tæt, og med spænding helt til det sidste.

- I går skete der en stor overraskelse. Hos herrerne vandt NÛK over GSS, som har været meget dominerende på banen igennem flere år. En kamp som er GM værdigt, fortæller formanden for håndboldforbundet TAAK, Carsten Olsen til Sermitsiaq.AG.

Måltavlen viste 10-11 under pausen, og de forsvarende mestre GSS kom godt fra start i anden halvvej, hvor de var først med et par scoringer. NÛK kæmpede dog videre, og kampen endte til fordel for NÛK med 23-22.

- Det betyder så, at der meget afgørende kampe hos herrerne i dag, oplyser Carsten Olsen.

Intet afgjort endnu

Herrernes NÛK skal onsdag aften møde N-48 i grønlandsmesterskabernes sidste puljekamp. Her kan placeringer i semifinalerne blive afgjort, understreger formanden for TAAK.

- Hvis NÛK vinder kampen kan de sikre sig en rigtig fin semifinalekamp. Men hvis modstanderen vinder bliver det afgørende med antal samlede scoringer for i hvert fald NÛK, N-48 og GSS, forklarer Carsten Olsen.

Hos damerne er GSS igen suveræne i år.

- Damernes GSS-hold er virkelig suveræne og ser ud til at fastholde deres position som grønlandsmester, da de har sikret sig en finaleplads på lørdag. Det mest afgørende for resten af holdene er at sikre en sølvmedalje. Og hvilket hold, bronzen går til er ligeledes fortsat åbent, fortæller Carsten Olsen.

K-33 fra Qaqortoq, NÛK fra Nuuk og Fællesholdet har alle gode chancer for at vinde medalje.

GM i højt niveau

Det er første gang i flere år, at Qaqortoq stiller med både damer og herrer i GM i håndbold. TAAK-formanden glæder sig over, at K-33 nu er på banen igen.

- Og de har virkelig gode spillere i høj kvalitet. Det er rigtig godt, at de kan vende tilbage til GM-arenaen og præstere efter at have været væk i flere år, siger han.

Carsten Olsen påpeger, at der generelt er god stemning i Inussivik under kampene. Samtidig roser han alle spillerne for deres engagement i sporten.

- Alle hold viser håndboldkunnen på højt niveau. De går alle virkelig til stålet, de er nogen dedikerede spillere vi har her i landet. Samtidig kan de stadig være venner efter en hård og spændende kamp. Der er god sportsånd, siger han.

Det er NÛK der er arrangør af GM i år. Her kan du se onsdagens kampe, og tidspunkter for semifinaler og finalen:

Powered by Labrador CMS