GM i Arctic Sports er startet

Mesterskaberne i Arctic Sports afholdes i Qaqortoq. Sermitsiaq.AG har talt med Tonny Fisker, der har deltaget ved flere mesterskaber

Grønlandsmesterskaberne i Arctic Sports sker i Qaqortoq i disse dage

Mandag blev det officielle grønlandsmesterskaber i Arctic Sports indledt, hvor det sker på Qaqortoqs sportshal.

Mesterskaberne skal afvikles fra i dag, mandag, til på lørdag, hvor der skal kæmpes i alt 17 discipliner. Her skal i alt 136 deltage ved grønlandsmesterskaberne.

Deltager for syvende gang

31-årige Tonny Fisker deltager for syvende gang ved grønlandsmesterskaberne, og her skal han kæmpe i alle 17 discipliner.

- Jeg har haft lidt problemer med mit knæ og ryg, og ikke har trænet helt fuldt ud i den seneste år. Derfor har jeg fokuseret på at komme ned i vægten, hvilket så betyder, at jeg ikke vil kunne præstere lige så godt i styrkedisciplinerne, siger Tonny Fisker til Sermitsiaq.AG, der har høstet mange medaljer ved sin deltagelse i grønlandsmesterskaberne og ved Arctic Winter Games.

Alt kan ske

Dog føler han sig klar til mesterskaberne:

- Men selvfølgelig vil jeg passe på, da jeg har haft knæproblemer. Jeg vil kunne lege med mine børn, derfor vil jeg ikke give mig fuldt ud. Jeg har ikke så store forventninger til dette års GM, men alt kan ske ved mesterskaberne, lyder det fra Tonny Fisker.

Her ses programmet ved mesterskaberne:

Powered by Labrador CMS