Gå til hovedindhold

Glaspavillion ’Qaammat’ skal tiltrække turister

Glaspavillion, som skal skabe større opmærksomhed til verdensarvsbygden Sarfannguit ved Sisimiut er blevet indviet. Herfra er der udsigt til Ikertooq, hvor vandrere og sejlende kan se værket.

Glaspavillion, som kan klare det arktiske kilma og som følger naturens årsskifte skal skabe større opmærksomhed for det eneste beboede sted ved verdensarvsområdet ved Sisimiut, bygden Sarfannguit.

Det er den frivillige svenske arkitekt Konstantin Ikonomidis, som på vegne af Verdensarvområdet Aasivissuit – Nipisat, og med midler fra NAPA og Qeqqata Kommunia har opført værket.

Han håber på, at værket vil skabe mere opmærksomhed for bygden med godt 100 indbyggere.

- Arkitekten og beboerne i Sarfannguit glæder sig til at se, hvordan årstidernes og naturens foranderlige lys reflekteres i glasset. For det er lige præcis månens lys og forandring, der er inspiration til pavillonen, og som derfor er tildelt navnet ”Qaammat”, hvilket betyder måne, oplyser Qeqqata Kommunia.

Pavillionen er også forskning

Turister og bygdebeboere kan nyde pavillionen hele året rundt, da glasset kan klare det arktiske klima. To hollandske glasforskere har bygget glassene, så de kan klare det hårde vintre.

- Dette er det første store tiltag, der er realiseret i forbindelse med Verdensarvsområdets formidlingsprojekt, hvilket borgerne er velkomne til at høre mere om til den kommende Verdensarvsfestival i november, i uge 44, og som afholdes i Sarfannguit, Sisimiut og Kangerlussuaq.

'Qaammat' blev indviet den 3. oktober, hvor Anda Berthelsen fra bygdebestyrelsen bød velkommen til åbningsceremonien. Arkitekt Konstantin Ikonomidis åbnede pavillionen ved at klippe den røde tråd. 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER