Europamesterskaber

Sådan gik det for taekwondo-udøverne ved EM

Landstræner Angutinnguaq Titussen er tilfreds, selvom det ikke lykkedes Grønland at hente medaljer ved europamesterskaberne i taekwondo

Johannes FlyPå billedet ses Pilunnguaq Filemonsen (til venstre) Villads Mølgaard samt landstræner Angutinnguaq Titussen Grønlands Taekwondo Forbund

Europamesterskaberne i taekwondo, der foregik i Thessaloniki i Grækenland, sluttede søndag.

Grønland stillede op med to udøvere, nemlig Pilunnguaq Filemonsen og Villads Mølgaard.

Tæt på medaljekampe
Der blev dog ikke hentet medaljer hjem fra mesterskaberne.

Pilunnguaq Filemonsen, der stillede op i 51 kilo-klassen, røg ud i første runde, efter at hun tabte til en ukrainsk modstander med 2 - 3. Det gik bedre i frikamp-disciplinen, hvor hun røg ud i kvartfinalen. Hun tabte til en waliser i sin sidste kamp.

Læs: To Taekwon-Do udøvere til EM

Den mandlige deltager, Villads Mølgaard, der var med i 71-kiloklassen, røg også ud i kvartfinalen. Efter en tæt kamp tabte han mod en hollandsk modstander.

Viste godt spil
I frikamp tabte han til en rutineret græker.

- Deltagerne viste gode gode takter ved mesterskaberne. Det er Villads Mølgaards første deltagelse. Og med lidt held kunne han have vundet en medalje, siger landstræner Angutinnguaq Titussen.

Powered by Labrador CMS